Nyuddannet cand.merc.aud. til Financial Controlling og ATP’s graduateforløb

Graduate Program 12 måneder

Hillerød

ATP

Stor virksomhed3 t medarbejdereBank/finans

Offentliggjort den 1. marts 2024

  • Opslagstype

    Graduate Program 12 måneder

  • Placering

    Hillerød

  • Startdato

    August 2024

  • Uddannelsesniveau

    Kandidatuddannelsesniveau eller tilsvarende

  • Hjemmearbejde

    Delvist muligt

Vil du sætte dit præg på regnskabsaflæggelsen i den koncern, der udbetaler to ud af tre velfærdskroner i Danmark? Er du nyuddannet cand.merc.aud., eller bliver du færdig med studierne til sommer? Så har vi drømmejobbet, en fastansættelse og en plads i ATP’s næste graduateforløb.

Vil du sikre den finansielle controlling af velfærdsydelser? 
I Koncernøkonomi & Styring udarbejder vi årsrapporter for Udbetaling Danmarks og øvrige administrerede ordninger, overvåger de regnskabsmæssige transaktioner, varetager risikostyring, budgetlægning og økonomistyring i ATP’s Administrationsforretning, så vi sikrer, at de samlede økonomiske målsætninger realiseres.

Her er vi lige nu på udkig efter en nysgerrig nyuddannet cand.merc.aud. til det team, der primært arbejder med regnskabsregistrering og rapportering i ATP’s Udbetaling Danmark.

Du ansættes i rollen som Financial Controller, og det betyder, at det er dig, der:

  • sikrer financial controlling inden for dine ansvarsområder
  • deltager i udarbejdelsen af årsrapporter fra preclose til årsafslutning for Udbetaling Danmarks og øvrige administrerede ordninger
  • skaber kvalitet i processer og byder ind, når du får en idé, der kan være med til at gøre tingene bedre og mere effektive.

Er du interesseret i en stejl læringskurve?
Du er nyuddannet cand.merc.aud. eller er ved af færdiggøre din uddannelse.  

I en graduatestilling forventer vi ikke, at du kan det hele fra start. Vi forventer til gengæld, at du medbringer en lyst til at lære i dybden og er klar på en masse faglige udfordringer. 

I jobbet er det centralt, at du er initiativrig og grundig og har analytisk sans samt flair for at opbygge tillidsfulde relationer med dem, du arbejder sammen med. Herudover er du nysgerrig på ny teknologi og vil være med til at udvikle fremtidens økonomifunktion.   

Hvis den del er på plads, så garanterer vi en næsten lodret læringskurve. Vi har nemlig et hold af dygtige specialister, der er klar til at lære fra sig og kan give dig en ekstra god start på karrieren.   

Vil du være en del af et unikt fagligt fællesskab?
Som graduate i ATP bliver du fastansat, begynder sammen med ATP's øvrige graduates og deltager i et 12-måneders fællesforløb fyldt med arrangementer og kurser, der udvikler dig både fagligt og personligt. Vil du vide mere om ATP's graduateforløb, kan du besøge vores hjemmeside på www.atp.dk/graduates.

I Koncernøkonomi & Styring bliver du også en del af et særskilt forløb, hvor du i løbet af to år arbejder i 2-3 af vores teams og prøver kræfter med forskellige opgaver inden for regnskab, økonomistyring, controlling og analyse. Når du starter, bliver du i første omgang en del af en vores regnskabssektion bestående af 26 engagerede kolleger, som løfter i flok og sætter fagligheden højt. 

Vi møder dig med forventningen om at tage ansvar, stille spørgsmål og udvikle dig selv og de fællesskaber, du bliver en del af. Vi ved nemlig, at engagerede medarbejdere er altafgørende for, at vi når vores mål og bliver ved med at være de bedste til at løse vigtige samfundsopgaver.

Vi ser frem til at byde dig velkommen og få dig med ombord. 

=dig? Så send os dit CV
Send os en kort ansøgning, hvor du beskriver din motivation for at søge stillingen. Derudover skal vi også have dit CV og dine eksamenspapirer (hvis du først bliver færdig til sommer, er det dine hidtidige resultater, vi er interesserede i). 

ATP's næste graduateforløb starter officielt mandag den 2. september 2024, men der er mulighed for ansættelse og opstart tidligere: Enten som studentermedhjælper indtil du er færdig med uddannelsen - eller fuldtid, hvis du allerede har færdiggjort studiet.

Vi behandler henvendelser løbende. Du kan læse mere om rekrutteringsforløbet her: https://www.atp.dk/rekrutteringsforloeb-i-atp

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Gitte Nielsen på tlf. 29 63 77 75 eller mail < email slettet af sikkerhedsmæssige årsager > eller alternativt sektionschef Karina Nørgaard Jensen på tlf. 29 46 66 15 eller mail < email slettet af sikkerhedsmæssige årsager >. 

Til annoncører, search- og rekrutteringsbureauer: ATP frabeder sig venligst uopfordrede henvendelser vedrørende annoncering af stillingsopslag og kandidater fra headhuntere og rekrutteringsbureauer. Vi ønsker heller ikke at modtage uopfordrede henvendelser vedrørende salg af tjenesteydelser og produkter i forbindelse med jobopslag. Vi beder om, at dette ønske respekteres, og at rekrutterende leder og andre medarbejdere ikke kontaktes i denne henseende.  

Ansøgningsfrist

Ikke kendt

Flere oplysninger om virksomheden

ATP logo

ATP

Din karriere. Danskernes tryghed.