Underviser til sygeplejerskeuddannelsen i Horsens - tidsbegrænset stilling

Fuldtidsstilling

Horsens

VIA University College

Forening / Offentlig institution / Laboratorium / Velgørenhed

Offentliggjort den 2. marts 2025

  • Opslagstype

    Fuldtidsstilling

  • Sted

    Horsens

  • Startdato

    Så hurtigt som muligt

  • Løn

    Oplysninger ikke angivet

  • Hjemmearbejde

    Ikke specificeret

Skal du uddanne fremtidens sygeplejersker sammen med os?

VIA Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens har et ledigt vikariat som adjunktvikar/ lektor 32 timer/uge fra 1.4 2025 - 31.6 2026

VIA Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens optager 144 studerende årligt. Vi samarbejder tæt også på tværs af udbud i VIA Sygeplejerskeuddannelsen og med klinisk praksis. Vi arbejder målrettet med at uddanne sygeplejersker vi er stolte af og har fokus på trivsel, høj studenteraktivitet og differentieret undervisning.

Der søges 1 underviser primært til undervisning i den første del af uddannelsen, til kliniske aktiviteter og til varetagelse af SPS vejledning af studerende.

Som underviser vil dine opgaver være:
  • At undervise, vejlede og eksaminere sygeplejestuderende i den teoretiske og kliniske del af uddannelsen.
  • At afvikle vejledning til studerende der er tildelt SPS støttetimer og indgå i afdelingens samarbejde omkring SPS
  • At bidrage aktivt til at de studerende trives og fastholdes i uddannelsen
  • At deltage aktivt i samarbejdet med studerende, kollegaer og uddannelsens samarbejdspartnere på de kliniske undervisningssteder
  • At indgå i samarbejdet i undervisningsteamet for at sikre en høj grad af tværfaglighed, koordinering og kvalitet i uddannelsen

Dine kompetencer
  • Du er uddannet sygeplejerske og har en relevant uddannelse på master eller kandidatniveau
  • Du har indsigt i sygeplejefagets faglige indhold
  • Du har indsigt i sygeplejerskeuddannelsen
  • Du er kreativ i forhold til formidling og undervisning
  • Du har et opdateret perspektiv på sygeplejerskeprofessionens udvikling
  • Du har IT-færdigheder og kan anvende IT i undervisningen
  • Du trives med forandringer og udviser agilitet i forhold til arbejdsopgaver og planlægning heraf
  • Du er empatisk og kan vejlede studerende med særlige udfordringer.

Vi tilbyder
  • en ambitiøs og dynamisk uddannelsesinstitution
  • en arbejdsplads, hvor samarbejde og medarbejdernes trivsel prioriteres højt i hverdagen
  • gode muligheder for personlig og faglig udvikling
  • forpligtende kollegiale samarbejder

Læs mere om VIA Sygeplejerskeuddannelsen på https://www.via.dk/uddannelser/sygeplejerske

Se også https://www.instagram.com/viasygeplejerskehorsens/

Læs om SPS Om SPS for støttegivere - SPS

Vil du vide mere så kontakt uddannelsesleder Susanne Jastrup < email slettet af sikkerhedsmæssige årsager > eller mobil 87552019
Ansættelsesvilkår
Afhængig af din uddannelsesbaggrund sker ansættelsen i henhold til enten gældende overenskomst for akademikere i staten eller fællesoverenskomsten for LC/CO10 og organisationsaftalen for undervisere på erhvervsakademier og professionshøjskoler.


Ansættelsen er omfattet af Bekendtgørelse om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole nr. 1458 af 24. juli 2021 og bekendtgørelse om lektorkvalificering, lektorbedømmelse og docentbedømmelse af undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og visse maritime uddannelsesinstitutioner. nr. 673 af 13. maj 2020.

Link til stillingsstrukturen:
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1458

Stillingen er på 32 timer om ugen.

Dit hovedarbejdssted er Campus Horsens, men du må forvente, at der kan være aktiviteter i hele Region Midtjylland.

Vi håber, at du kan starte den 1. april eller snarest muligt derefter.

Ansøgningsfristen er den 17. marts.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 24. marts
VI er VIA
VIA er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner med lokationer overalt i Region Midtjylland. Vi uddanner bl.a. lærere, sygeplejersker, ingeniører, designere og mange flere. Vi udvikler uddannelser i tæt samarbejde med praksis. Vi er en arbejdsplads med fleksibilitet, frihed og gode muligheder for udvikling. Hvis du er nysgerrig på, hvordan det er at arbejde i VIA, kan du læse nogle af vores fortællinger her.


I VIA værdsætter vi kompetence og talent i alle former. Vi tror på styrken i diversitet og byder alle velkomne, uanset køn, alder, etnicitet eller baggrund. Vi opfordrer derfor alle til at søge stillingen og blive en del af et inkluderende fællesskab.

Læs mere om VIA University College på http://www.via.dk/

Læs information om anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering på dette link: https://via.career.emply.com/persondatapolitik

Ansøgningsfrist

Så længe stillingen er online

Uddannelsesniveau

Kandidatuddannelsesniveau eller tilsvarende

Funktion

Uddannelse & Træning