Vil du kickstarte din karriere og få hands-on erfaring med bekæmpelse af hvidvask i den finansielle sektor?
Som studentermedhjælper i Sparekassen Sjælland-Fyns hvidvaskteam får du en unik mulighed for at blive en del af et spændende og samfundsgavnligt arbejde – måske er det lige dig, vi søger!
Vi er på udkig efter dygtige studentermedhjælpere til at træde ind i vores team, da nogle af vores nuværende studentermedhjælpere snart fortsætter deres uddannelsesrejse som praktikanter i sparekassen.
Om stillingen
Som studentermedhjælper bliver du en del af et dynamisk og dedikeret team. Vi arbejder i et uformelt miljø med godt humør, hvor vi løfter i flok og løbende sparrer med hinanden om opgaverne. Du vil få mulighed for at arbejde med afgrænsede opgaver inden for hvidvaskområdet, og vi sørger naturligvis for grundig oplæring. Du og teamet vil løbende drøfte og sparre om opgaverne, så du kan udvikle dig i rollen.
Vi leder efter dig, som:
• er i gang med en videregående økonomisk uddannelse eller studerer kriminologi og interesserer dig for den finansielle sektor (f.eks. bachelor eller kandidat i økonomi, kriminologi eller PBM i Økonomi og IT)
• er omhyggelig, pligtopfyldende og mødestabil
• har mod på udfordringer og gerne vil lære nyt
• kan arbejde selvstændigt
• har flair for it, herunder behandling af data.
Stillingen er på 15 timer ugentligt, som vi tilrettelægger, så det passer med dit studie, eksamener og afdelingens behov. Vi er dog åbne for, hvis du i ferieperioder eller ifm. et sabbatår, ønsker at arbejde flere timer i en periode.
Arbejdet foregår på sparekassens hovedsæde i Holbæk, hvor vi i øvrigt tilbyder en god frokostordning, lækker kaffe, fri frugt og fitnesslokale. Du får også mulighed for at blive del af sparekassens ungenetværk for medarbejdere i alderen 18-32 år. Formålet med netværket er at styrke fællesskabet og skabe relationer på tværs af afdelinger gennem flere årlige arrangementer.
Det er en forudsætning for ansættelsen, at du har en ren straffeattest og ikke er registreret i RKI.
Er du interesseret?
Vi holder samtaler løbende, så send dit CV og relevante dokumenter allerede i dag og senest den 17. december 2024. Så snart vi finder det rette match, lukker vi for ansøgninger.
Har du spørgsmål? Kontakt gerne sparekassens Hvidvaskchef, Susanne Bouman, på tlf. 5948 2191.
Vi er dér, hvor kunderne er
Sparekassen Sjælland-Fyn er en bank for rundt regnet 160.000 privat- og erhvervskunder.
Med hovedsæde i Holbæk og afdelinger fordelt over Sjælland og Fyn drømmer vi ikke om at være bank for hele Danmark. Men vi stræber hele tiden efter at være den bedste bank for dem, som bor, arbejder og lever deres liv på Sjælland og Fyn. Vi er der for vores kunder, når de har brug for at låne til drømmehuset eller firmabilen. Og vi er der for deres lokalområder, når foreningen har brug for penge til et godt initiativ. Vi er der også for vores cirka 550 engagerede medarbejdere, der hver dag gør deres bedste for at sikre, at vores kunder får tilbudt den rådgivning og de produkter, de har brug for.