Produkt Compliance-praktikant hos Würth Danmark!

Praktik 4 til 6 måneder

Kolding

Offentliggjort den 5. februar 2025

  • Opslagstype

    Praktik 4 til 6 måneder

  • Sted

    Kolding

  • Startdato

    August 2025

  • Løn

    Oplysninger ikke angivet

  • Hjemmearbejde

    Delvist muligt

Motiveres du af at arbejde med procesoptimeringer samt dykke ned i lovgivningsdata for at sikre, at det lovgivningsmæssige er på plads? Og drømmer du om at omsætte din teoretiske viden til hands on-erfaring indenfor procedurer, compliance, regler og politikker? Så har du her den oplagte mulighed for at arbejde med produkt compliance som vores nye praktikant til vores Produkt Masterdata & Compliance team i Kolding!

 

Om praktikstillingen

Vi søger en analytisk og detaljeorienteret Produkt Compliance-praktikant, som har mod på og lyst til at være en del af et dynamisk team med højt tempo. Som vores kommende praktikant vil du blive en del af en forholdsvis nyetableret afdeling, som arbejder med vores produktstamdata, herunder alt fra hvad produkterne indeholder til udvikling af nye produkter. Vi har et stærkt sammenhold og højt humør, og der vil være rig mulighed for, at du selv kan være med til at præge dit praktikforløb ud fra interesser og fagligerfaring. Du vil i denne praktikstilling få muligheden for at arbejde med og køre dine egne processer i forbindelse med compliance, implementering, optimering og registrering af produktdata og -lovgivning, hvor dine ideer og anbefalinger vil blive vægtet på lige fod med resten af teamets. Du vil naturligvis aldrig stå alene med processerne, men vil modtage tæt sparring fra dine kollegaer. Du vil få stillet skrivebord og egen computer til rådighed under hele forløbet.

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Kontakte leverandører med fokus på at indhente lovgivnings- og stamdata
  • Registrering og håndtering af data med henblik på at sikre gennemsigtighed til vores kunder omkring indholdsstoffer, lovgodkendelser mm. på vores produkter
  • Assistere med procesoptimering og forbedringer
  • Optimere nuværende manuelle processer til standardiserede processer
  • Løbende Ad-Hoc opgaver 

 

Hvem er du?

Vi har ingen specifikke krav til uddannelse, men vi ser gerne, at du studerer på en relevant uddannelse inden for f.eks. styring, jura, ingeniørfag, erhvervsøkonomi, supply chain, procesoptimering, operations management eller bæredygtighed.

Det er ikke afgørende at have direkte erfaring på området, men vi lægger vægt på følgende kvalifikationer:

Om dig:

  • Du besidder en positiv og energisk attitude med et stort drive.
  • Du har evnen til at arbejde analytisk og struktureret.
  • Du har en grundlæggende forståelse for processer og optimering er værdsat.
  • Du er nysgerrig, vedholdende og modig nok til at kaste dig ud i nye udfordringer og lære undervejs.
  • Du er proaktiv og tager ejerskab for dine opgaver, og du følger dem til fuldendelse.

 

Din nye arbejdsplads 

Würth Danmark er frontløberen inden for B2B-salg i Danmark og har flere end 700 dedikerede medarbejdere. Vi arbejder målrettet og ambitiøst for at nå vores visioner, og der er masser af muligheder for karriereudvikling i virksomheden. Som praktikant bliver du en integreret del af teamet fra dag ét. Praktikken er ulønnet, men vi sørger for, at du får dækket din frokost i vores lækre kantine samt adgang til gratis frugt, kaffe og te. Derudover bliver du en del af vores nyetablerede praktikantnetværk, hvor du månedligt kan netværke med tidligere og nuværende praktikanter. 

 

Er du vores nye praktikant? 

Vores praktikstillinger er som udgangspunkt fuldtid dog med tid til studiedage. Vi forestiller os, at du har opstart i enten august eller september 2025, men vi er fleksible i forhold til dit studie. Derudover ønsker vi, at din praktik har en varighed på 4-6 måneder.  

 

Lyder det som noget for dig? 

Så send os dit CV, ansøgning og andet relevant materiale via siden her. 

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte os. 

Vi ser frem til at modtage din ansøgning! 

Ansøgningsfrist

Så længe stillingen er online

Uddannelsesniveau

Kandidatuddannelsesniveau eller tilsvarende; Erhvervsakademiuddannelse

Flere oplysninger om virksomheden

Würth Danmark logo

Würth Danmark

Vi vil være de bedste til at frigøre ressourcer og tilføre kompetencer.