Nyuddannet IT Contract Manager til håndtering af leverandør- og kontraktstyring

Fuldtidsstilling

København Ø

Offentliggjort den 10. juni 2024

  • Opslagstype

    Fuldtidsstilling

  • Placering

    København Ø

  • Startdato

    Så hurtigt som muligt

  • Uddannelsesniveau

    Kandidatuddannelsesniveau eller tilsvarende

  • Hjemmearbejde

    Delvist muligt

Vær med til at gøre Nationalbanken til en enestående digital arbejdsplads. Med din store indsigt i it-kontraktstyring og forståelse for processer, samt din interesse i at lære om og arbejde med professionel håndtering af leverandør- og kontraktstyring, kan du blive guld værd for Danmark, for banken og for dine kolleger. Ansøgningsfristen er 20. juni 2024.


Du løser opgaver med et enestående formål

Nationalbanken er den eneste af sin slags. Vi er samfundets bank, statens uafhængige rådgiver og landets vågne øjne på økonomien. Stabile priser, sikre betalinger og finansiel stabilitet kommer ikke af sig selv, og som medarbejder i Nationalbanken spiller du sammen med kollegerne en central rolle i at sikre Danmark en robust økonomi.

Som IT Contract Manager er du en del af sektionen Service Orkestrering, hvor vi understøtter banken med IT Contract Management, Service Delivery Management og Identity Access Management.

Dine primære opgaver omfatter:

  • at have en central rolle i forhold til at håndtere it-kontrakter og samarbejdsfladen til interne samarbejdspartnere samt eksterne leverandører
  • at være ansvarlig for at håndtere en portefølje af kritiske it-kontrakter
  • at håndtere og udvikle samarbejdet med leverandører samt udvikling af området med et mere strategisk fokus
  • at have mulighed for at få indflydelse på den fortsatte udvikling af Nationalbankens tilgang til leverandør- og kontraktstyring
  • at håndtere License Management i samarbejde med vores leverandører – herunder foretage ad-hoc indkøb af licenser


Du har de essentielle forudsætninger for at lykkes

I Nationalbanken er vi imødekommende. Vi har fokus på anerkendelse, god ledelse og evnen til at bringe dine og vores forskelligheder i samspil. Vi tager os tid til hinanden – både når vi deler ud af vores viden, når der er brug for en hjælpende hånd, og når vi samles om fælles interesser.

Vi vil, at du både lykkes og trives i rollen som IT Contract Manager. Derfor lægger vi vægt på, at du har følgende forudsætninger for at søge stillingen:

  • en relevant faglig uddannelse – evt. som Cand.merc.jur eller anden relevant it-uddannelse
  • en god forretnings- og it-forståelse
  • kan arbejde selvstændigt, men også som en del af et team
  • du er udviklingsmotiveret og nysgerrig på at lære mere om leverandør- og kontraktstyring
  • du er løsningsorienteret og vedholdende med at drive processer fremad


Du er guld værd i Nationalbanken

Der er kun én Nationalbanken. Vores arbejde og vitale systemer har essentiel betydning for det finansielle og politiske Danmark, og for landets internationale relationer. Men selvom fagligheden er høj, er vi helt nede på jorden. Her er plads til forskellighed – og til det sociale og uformelle. Du kan fx løbe, dyrke yoga, spille floorball eller netværke til BANK-bar sammen med kollegerne i en af vores mange foreninger.

Arbejdstiden deler vi mellem åbne kontorer med udsigt til vandet på Langelinie Allé og op til to ugentlige distancearbejdsdage. Vi ønsker at sikre rammerne for en effektiv opgaveløsning, en stor sammenfølelse og en god balance mellem livet på og udenfor arbejdet. Samtidig lægger vi stor vægt på din læring og løbende udvikling af færdigheder. Alle nyuddannede bliver f.eks. en del af vores 2-årige Academy-program. Vi mener det, når vi siger, at din udvikling er i højsædet. Du er nemlig guld værd i Nationalbanken.


Hvorfor er det guld værd at søge jobbet?

Du bidrager til håndteringen af de it-kontrakter, der understøtter vores vitale systemer som har essentiel betydning for din, min og hele Danmarks økonomi. Vores it understøtter hele den finansielle sektor, bankens kerneopgaver og en velkørende arbejdsplads. ​


Hvad er særligt ved at være en del af netop jeres team?

Vi sætter humor højt, men har samtidig stor respekt for de faglige opgaver. Vi er et diverst team med mange forskellige uddannelsesmæssige baggrunde samt fritidsinteresser.


Hvilke aktiviteter er værd at fremhæve i teamet?

Vi er et lille socialt team med et godt sammenhold, som nyder at være aktive i vores idrætsforening. Fra teamet deltager vi bl.a. i løbeklubben, men vi er også repræsenteret i vores Bankbar.


Hvad er god ledelse ifølge nærmeste leder?

Vi arbejder med at fremme et arbejdsmiljø, hvor individuel frihed og ansvarsfulde valg er i centrum for dig som medarbejder, og hvor din faglige og personlig udvikling prioriteres.


Hvor skal jeg arbejde?

Nationalbankens bygning i Havnegade i København gennemgår en større og nødvendig renovering, der tager flere år. Derfor har Nationalbanken adresse på Langelinie Allé 47 i København, mens renoveringen står på.


Vil du vide mere

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte faglig leder af IT Contract Management, Kasper Rosberg, < email slettet af sikkerhedsmæssige årsager >, tlf. +45 3094 4167 eller Chef for Service Orkestrering Michael Knudsen på < email slettet af sikkerhedsmæssige årsager >, tlf. +45 4034 0652.

Andre oplysninger om jobbet eller ansættelsesvilkår kan fås hos rekrutteringspartner Helle Lyning på < email slettet af sikkerhedsmæssige årsager > eller +45 2075 3713.


Ansøg nu

Vi har gjort det nemt for dig at søge stillingen. Du skal blot uploade dit CV eller din LinkedIn-profil. Derudover har du mulighed for at skrive en kort motivation i et tekstfelt, når du ansøger. Ansøgningsfristen er 20. juni 2024.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan fremvise straffeattest.

Ansøgningsfrist

10 Juli 2024

Flere oplysninger om virksomheden

Danmarks Nationalbank logo

Danmarks Nationalbank

Vi arbejder for at sikre Danmark en robust økonomi