Ambitiøs byggesagsbehandler søges til dynamisk Byg-team i Ishøj

Fuldtidsstilling

Ishøj

Ishøj Kommune

Forening / Offentlig institution / Laboratorium / Velgørenhed

Offentliggjort den 3. marts 2025

  • Opslagstype

    Fuldtidsstilling

  • Sted

    Ishøj

  • Startdato

    Så hurtigt som muligt

  • Løn

    Oplysninger ikke angivet

  • Hjemmearbejde

    Ikke specificeret

Vil du være med til at forme fremtidens byudvikling i samarbejde med engagerede kollegaer og samtidig nyde fordelene ved en attraktiv arbejdsplads? Så er dette din chance.

Om dig

Vi søger en kollega, som trives i en kombination af både individuel sagsbehandling og deltagelse i mere tværgående opgaver/projekter. Du skal kunne arbejde selvstændigt og holde styr på mange sager og leverancer. Vi forestiller os, at du:

  • Har en relevant uddannelse som fx bygningsingeniør, bygningskonstruktør el lign.
  • Har mindst 1½ års erfaring med bygge- og plansagsbehandling
  • Har et ønske om at sidde med alle typer af sager - store som små
  • Har gode samarbejdsevner og tålmodighed
  • Har stærke kommunikative kompetencer skriftligt som mundtligt
  • Kan arbejde selvstændigt, struktureret og på tværs
  • Har en god energi og højt humør

Stilling/opgaver:

På grund af kommunens størrelse favner Byg-teamet bredt. Du får derfor muligheden for at arbejde med alle typer af sager - store som små - og deltage i alle stadier af byggesagsbehandlingen. Du vil arbejde sammen med erfarne kolleger og få mulighed for at bidrage til spændende udviklingsprojekter, hvor du bl.a. vil skulle arbejde tæt sammen med vores Plan-team om bl.a. udviklingen af nye lokalplaner.

Vi er et team, der har stor fokus på udvikling og er pt. i gang med at undersøge mulighederne for anvendelse af AI i vores dagligdag og du får muligheden for at bidrage med din viden og erfaring til lignende tiltag.

Hovedopgaverne i stillingen er indenfor følgende områder:

  • Byggesagsbehandling (bl.a erhvervssager, etagebyggeri, enfamiliehuse, faste konstruktioner, nedrivninger, småbygninger mv.)
  • Plansagsbehandling (bl.a kolonihaver, dispensationer, landzonesager mv.)
  • Tværfaglige samarbejder (bl.a. inputs ift. nye lokalplaner, tværfaglige projekter mv.)
  • Anden sagsbehandling (bl.a. BBR-sager, klagesager, matrikulære sager, lovliggørelsessager, skimmelsvamp, diverse brandsager, aktindsigter, forespørgsler, politiske dagsordener, forhåndsdialogmøder mv.)

Hos os får du lov til at koncentrere dig om sagsbehandling og de tværfaglige samarbejder og behøver ikke at varetage administrative opgaver, da alt administrativt fx oprettelse af sager, tildeling af adgang til byggesagsarkiv, fakturering af byggesagsgebyr mv. er udlagt til vores Sekretariat.

Din nye arbejdsplads:

Center for Byudvikling & Natur består af 3 teams som udover Byg & Bolig teamet er Plan & Gis og Natur, Miljø & Strandpark og har i alt 29 medarbejdere. Centeret favner bredt, både hvad angår arbejdsopgaver og faglig baggrund og vi har en stærk kultur omkring tværfagligt samarbejde og opgaveløsning. Derudover er vi en arbejdsplads med et betydeligt fokus på udvikling og trivsel. Det betyder bl.a. at vi går op i at udvikle og nytænke opgaveløsningen, når der er behov for det, at vi lægger stor vægt på god og klar kommunikation og dialog med vores omverden - både med den øvrige administration og med eksterne samarbejdspartnere. Vi har et godt socialt fællesskab, hvor vi prioriterer og dyrker de fælles oplevelser og sammenholdet i centret.

Som en del af Center for Byudvikling & Natur bliver du derfor en vigtig spiller i et team bestående af to erfarne byggesagsbehandlere og en leder. Vi lægger vægt på en uformel og humoristisk tone og har fokus på faglig udvikling, tværfagligt samarbejde og en bevidst indsats for at opretholde en attraktiv arbejdsplads med individuel trivsel.

Vi tilbyder:

  • spændende, udfordrende og alsidige opgaver i et godt socialt klima med gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • en fuldtidsstilling (37 timer)
  • en familievenlig arbejdsplads
  • mulighed for hjemmearbejde op til to gange om ugen
  • en uhøjtidelig omgangstone og højt til loftet
  • løn fastsat efter gældende overenskomst på baggrund af dine kvalifikationer

Yderligere oplysninger:

Arbejdspladsen er fysisk placeret på Ishøj Rådhus i Ishøj Bycenter - 5 minutters gang fra Ishøj Station.

Ansøgningsfristen er 19. marts 2025 og ansættelsessamtaler forventes afholdt om formiddagen tirsdag den 25. marts 2025. Tiltrædelse hurtigst muligt og senest pr. 1. maj 2025.

Har du spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte Leder af Byg & Bolig, Syeda Anbreen Safdar på tlf. 2384 2410 eller mail < email slettet af sikkerhedsmæssige årsager >.

Ishøj Kommune ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordres både kvinder og mænd uanset alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge.

Ishøj Kommune har indført røgfri arbejdstid pr. 1. august 2019.

Lidt om Ishøj?

Ishøj Kommune er midt i en spændende tid, hvor Ishøj Byråd med en ny vision "Fælles om Mulighedernes Ishøj 2035" har sat en retning for udvikling af byen. Vi er allerede i fuld gang med mange spændende udviklingsprojekter, hvor vi bl.a. er i gang med at se med nye øjne på bymidten og omdanne et ældre erhvervsområde til boliger. Dertil er vi fuld i gang med en udvikling af vores idrætsområde, hvor letbanens ankomst betyder nye muligheder og ligeledes i gang med at se på fremtidige potentialer i Strandparken og Ishøj Havn.

Ishøj er en mindre kommune med ca. 24.000 indbyggere. Ishøj har ca. 75 % landzone med bl.a. tre charmerende landsbyer og 25 % byzone centreret omkring station og center. Der findes i Ishøj bl.a. blandet boligbyggeri med en 50/50 fordeling mellem almene og ejerboliger, 2 kolonihaveforeninger, en nyttehaveforening, en havn, en campingplads, et bycenter, to erhvervsområder, en strand, en dyrepark, skove og skønne naturområder og meget mere.

Ansøgningsfrist

Så længe stillingen er online

Uddannelsesniveau

Kandidatuddannelsesniveau eller tilsvarende

Funktion

Arkitektur & Byplanlgning