Miljørådgiver med fokus på bæredygtige løsninger og håndtering af forureningsproblemstillinger på Fyn

Fuldtidsstilling

Hillerød

DJ Miljø & Geoteknik P/S

Offentliggjort den 4. marts 2025

  • Opslagstype

    Fuldtidsstilling

  • Sted

    Hillerød

  • Startdato

    Så hurtigt som muligt

  • Løn

    Oplysninger ikke angivet

  • Hjemmearbejde

    Ikke specificeret

Har du en baggrund inden for natur/miljøvidenskab, ingeniørfaget eller lignende, og vil du være med til at skabe bæredygtige løsninger og håndtere forureninger i forskellige medier?

Vi søger en engageret og fagligt stærk miljørådgiver til en spændende stilling, hvor du nogle gange håndterer sager fra feltarbejde, primært prøvetagning af byggematerialer eller jord, til afrapportering og andre gange indgår som del af et team for løsning af større projekter.

Hvem er vi?

DJ Miljø & Geoteknik er en specialiseret rådgivningsvirksomhed, der arbejder med forurening i byggematerialer, jord og indeluft. Vi hjælper kunder med at identificere og håndtere miljøudfordringer - altid med et fokus på de bedste løsninger, der balancerer økonomi, bæredygtighed og lovgivning.

Vores projekter spænder bredt fra enkle prøvetagninger hen over forureningskortlægninger og afværger til bredere rådgivning i større udviklingsprojekter. Du vil blive en del af et stærkt team med en velstruktureret, men uformel samarbejdskultur, hvor vi støtter og lærer af hinanden.

Dine opgaver

Som miljørådgiver vil du være med til at identificere og håndtere forurening. Du får en varieret hverdag med både feltarbejde og skrivebordsopgaver.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • Prøvetagning og analyser: Udpege prøveudtagningspunkter, udtagning af miljøprøver og fortolke indkomne analyseresultater. Opgaverne forekommer hovedsageligt på Fyn eller Vestsjælland.
  • Kortlægning af forurening: Skabe overblik over forureningsforhold samt vurdere miljøpåvirkning.
  • Rådgivning: Formidle resultater og anbefale optimeret sanerings-/afværgeløsninger, der er skånsomme og omkostningseffektive.
  • Myndighedsbehandling: Udarbejde/bidrage til ansøgninger og dokumentation i henhold til gældende lovgivning.
  • Miljørapporter og dokumentation: Udarbejde tekniske rapporter og beskrivelser af fund og eventuelt løsninger.
  • Tilsyn: Overvåge og dokumentere afværge-/saneringsarbejde og sikre, at miljøkrav/lovgivning overholdes.

Hvem er du?

Vi søger en engageret og struktureret kandidat med en miljøfaglig baggrund. Vi leder efter en person, som kan varetage opgaverne og være et lokalt ansigt udadtil. Vi forestiller os både at du kan være nyuddannet eller have nogle års erfaring, men vigtigst af alt er din interesse for miljø, forureningshåndtering og god rådgivning.

Vi forestiller os, at du:

✔ Har en uddannelse inden for natur/miljøvidenskab, ingeniørfaget el.lign.

✔ Har interesse for håndtering af forureninger samt rådgivning og formidling heraf.

✔ Trives med både feltarbejde og rådgivning/kontorarbejde.

✔ Har gode kommunikationsevner og kan formidle tekniske resultater til kunder og myndigheder.

✔ Arbejder struktureret og trives i en projektorienteret hverdag.

✔ Har B-kørekort.

✔ Kan skrive og formidle på dansk.

Hvad tilbyder vi?

  • Grundig oplæring og mulighed for at udvikle dig til en kompetent miljørådgiver.
  • En flad organisation med en uformel samarbejdskultur.
  • Arbejde med en høj grad af frihed - under ansvar.
  • En varieret arbejdsdag, hvor du både er på farten og bag skrivebordet.
  • 36 timers arbejdsuge med fri kl. 13:00 hver fredag.

Vi indkalder løbende til samtaler, så send gerne dit CV og en kort motiveret ansøgning hurtigst muligt.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Ansøgningsfrist

Så længe stillingen er online

Uddannelsesniveau

Kandidatuddannelsesniveau eller tilsvarende

Funktion

Miljø & Bæredygtig udvikling