Studentermedhjælper til Læge- og Patienthåndbogen i Lægeforeningen

Deltid/studiejob

København Ø

Lægeforeningen

Forening / Offentlig institution / Laboratorium / VelgørenhedMedicin / apotek / sundhed

Offentliggjort den 8. november 2024

  • Opslagstype

    Deltid/studiejob

  • Sted

    København Ø

  • Startdato

    Så hurtigt som muligt

  • Uddannelsesniveau

    Bachelorniveau eller tilsvarende; Erhvervsakademiuddannelse

  • Hjemmearbejde

    Intet hjemmearbejde

Studentermedhjælper til Læge- og Patienthåndbogen i Lægeforeningen

Har du lyst til at arbejde med drift af digital sundhedsfaglig formidling til læger og patienter? Og har du mod på at arbejde med kvalitetssikring og løbende optimering af et stort offentligt website? Så er du måske vores nye studentermedhjælper.

Din nye arbejdsplads

Læge- og Patienthåndbogen er Danmarks største digitale sygdomsleksikon. Opslagsværket findes på sundhed.dk og indeholder over 5.000 sygdomsartikler og 2.000 illustrationer. Håndbøgerne er målrettet praktiserende læger og borgere. Vi tilbyder et job, hvor du får stor indsigt i drift, produktion og udvikling af sundhedsfaglig formidling på flere platforme og god variation i opgaverne.

Læge – og Patienthåndbogens sekretariat er en del af afdelingen Medier og Viden, som udgiver Ugeskrift for Læger, og du kommer i sekretariatet til at arbejde sammen med fem kolleger, herunder en anden studentermedhjælper. Sammen med resten af Medier og Viden er vi ca. 20 kollegaer, som til dagligt holder til i Lægeforeningen ved Østerport Station.

At arbejde som studentermedhjælper hos Læge- og Patienthåndbogen har været enormt lærerigt. Jeg har fået mulighed for at prøve kræfter med forskelligartede opgaver og at arbejde selvstændigt på en spændende arbejdsplads med søde og hjælpsomme kollegaer. 

 – Katrine, Studentermedhjælper, Læge- og Patienthåndbogen.

Dine opgaver

Dine primære arbejdsopgaver bliver opdatering og kvalitetssikring af indholdet i håndbøgerne, hvor du arbejder online i CMS. Her vil du f.eks. skulle arbejde med publicering af artikler, ændringer af links, opsætning af nye billeder og videoer og andre vedligeholdelsesopgaver.

Derudover vil du komme til at deltage i og til dels styre kortlægnings- og analyseopgaver, som bl.a. at trække statistik og strukturere en større mængde data, og du vil periodevis deltage i projekter omkring nyt indhold.

Din profil

Du er studerende, og er f.eks. i gang med en bachelor fra universitet, en erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddannelse eller lignede inden for sundhed, informatik, it eller lignende. Vigtigst er, at du har flair for og interesse i at arbejde med digital formidling. Praktisk erfaring med digitale medier og formidling er en fordel, men ikke et krav. Det gælder også, hvis du har erfaring med eller interesse for sundhedsområdet, enten via dit studie eller arbejde.

Du er omhyggelig og struktureret med sans for detaljen, især når det gælder drift og dokumentation. Du vil få dine egne opgaver, så det er vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt samtidig med at der også vil være opgaver, du skal løse i samarbejde med dine kolleger i teamet.

                                     

Yderligere information

Stillingen er ca. 10-14 timer om ugen inkl. frokostpause. Aflønning sker efter Finansministeriets løntabel – Timeløn for studerende. Vi er fleksible i forhold til eksaminer og lignende.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sekretariatsleder Anja Ravn Schmidt Joensen på mobil: 28 92 99 08 eller mail: < email slettet af sikkerhedsmæssige årsager >. 

Læs, hvordan vi behandler dine persondata i rekrutteringsprocessen i vores Privatlivspolitik for jobansøgere her.

Søg stillingen

Klik på knappen ”Ansøg her” og upload din ansøgning og dit CV senest fredag den 22. november 2024.

Vi forventer at holde samtaler i starten af uge 48. Forventet start er 1. januar 2025 eller hurtigst muligt.

Vi gør opmærksom på, at din ansøgning kun vil komme i betragtning, hvis den uploades via vores rekrutteringssystem.

Lægeforeningen varetager lægestandens interesser og gør på medlemmernes vegne sin indflydelse gældende i spørgsmål af generel samfundsmæssig og sundhedspolitisk betydning. Lægeforeningen leverer herudover en bred vifte af serviceydelser til foreningens medlemmer. Vi lægger vægt på at ansætte dygtige og ansvarsbevidste medarbejdere, der ser en udfordring i at give foreningens medlemmer og lægelige ledelse den bedst mulige sekretariatsmæssige betjening.

Ansøgningsfrist

Så længe stillingen er online

Funktion

Journalistik & Forlag

Flere oplysninger om virksomheden

Lægeforeningen logo

Lægeforeningen

Lægeforeningen