Ugens stilling

Fleksibelt studiejob/deltidsjob som rådgiver til kundeservice

EWII A/S

SMV647 medarbejdereI EWII er vi drevet af nysgerrighed

Offentliggjort den 29. december 2023

  • Opslagstype

    Studiejob

  • Uddannelsesniveau

    Intet specifikt niveau

  • Placering

    Kolding

Har du fuldstændig styr på, hvad det vil sige at levere kundeservice i særklasse og elsker du at tale med alle typer af kunder? Hos Kundeservice i EWII kan vi tilbyde et job med mange udviklingsmuligheder til dig, som fx er studerende og søger et job ved siden af dit studie.

Vi elsker vores nysgerrige kunder

Det er vigtigt for os, at vores nye kunderådgiver holder af hurtigt og sikkert at kunne hjælpe vores kunder med både skriftlige og telefoniske henvendelser. I jobbet vil du stifte bekendtskab med både fibernet- og energimarkedet. Vores kunder spørger fx til priser, flytninger og regler på forsyningsmarkedet. Vi får mange henvendelser fra vores nysgerrige kunder, så i perioder vil tempoet være højt og henvendelserne mange, men vi tøver ikke og går ikke ned på kvaliteten eller vores gode humør.

Godt ombord fra start

Som kunderådgiver i EWII hjælper du vores kunder gennem vejledning om deres fiberforbindelse, og ved at besvare deres spørgsmål til deres regning, produkter og regler på forsyningsmarkedet. Derfor har du brug for viden om EWIIs forskellige produkter, markedsvilkår, regler og kundeprocesser. Dine hjælpsomme kolleger sørger for, at du bliver klædt på til at kunne varetage dine egne opgaver og kommer godt ind i jobbet fra start.

Din oplæringsperiode vil være ca. 10 intensive dage i tidsrummet kl. 08:30 – 16:00

Når du er fuldt oplært vil du indgå i vores Aften- og Weekendhold. Din arbejdstid vil være i tidsrummet mellem kl. 15:45-20:00 på hverdage. I weekender og på helligdage er arbejdstiden mellem kl. 10:00-16:00.

Karrieremuligheder

Der kan være mange veje til jobbet som rådgiver i Kundeservice, og vi tilbyder også gode udviklingsmuligheder i jobbet. Fakta er, at mange af vores dygtige kunderådgivere kommer videre til andre afdelinger internt i EWII. I løbet af de seneste 2,5 år har vi sendt 12 dygtige og søde kolleger fra Kundeservice videre til andre interne afdelinger.

”I kundeservice har jeg oplevet i den grad at få udviklet mine kommunikationsevner og føle mig udfordret på en helt anden måde. Man lærer at forstå mennesker og håndtere konflikter, hvilket jeg har fundet brugbart i mange andre aspekter af min dagligdag. Jeg er enormt glad for, at jobbet er så fleksibelt og med masser af timer at hente. Jeg glæder mig altid til at komme på arbejde og få et lille afbræk fra resten af min dag ”, fortæller Laura.

Hør om hverdagen i kundeservice her

Sæt et grønt fodspor sammen med os

I EWII er hverdagen vidt forskellig for vores 600 medarbejdere. Men fælles for alle er, at fagligheden når helt ud i fingerspidserne – og den skal male fremtiden grøn.
Hos os fletter nysgerrighed fingre med fællesskab. For de store udfordringer løser vi kun sammen. Vi løfter hver en sten for at finde løsninger på de spørgsmål, der endnu ikke er svar på.
I EWIIs kommercielle afdelinger kridter vi kondiskoene hver dag – uanset om vi lægger arm med energimarkedet, digitaliserer forretningen eller flytter danskerne over på fiber. Sammen gør vi det, der er sort til grøn business – til gavn for miljø, kunder og bundlinje.

Det tilbyder vi

Som medarbejder i EWII er det ikke kun dit arbejde, der er i centrum - du får også mange personalegoder, der er værd at arbejde for. Hvilke goder, du kan nyde godt af, kan du blive klogere på her.

Skal jobbet være dit?  

Er du i gang med en uddannelse, eller har du bare lyst til at arbejde mindre end fuldtid, så kan du være vores nye kollega i Kundeservice. Der kan være mange veje til jobbet, og hos os er diversitet og forskellighed en styrke, og derfor er alle ansøgninger velkomne uanset køn, alder, etnicitet, civilstand og lignende

Vi glæder os til at modtage din ansøgning, som du sender ved at klikke på ansøgningsknappen.

Har du spørgsmål til jobbet eller EWII som arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Jacob Peter Hansen, på telefon 26 88 33 59. Du kan læse mere om os som virksomhed og arbejdsplads på ewii.dk. Er du mere nysgerrig, kan du også følge med ovre på LinkedIn, Facebook og Instagram.

Stillingen besættes hurtigst muligt, og du kan søge den, så længe den er online på ewii.dk.

Ansøgningsfrist

Ikke kendt

Startdato

Så hurtigt som muligt

Flere oplysninger om virksomheden

EWII A/S logo

EWII A/S

I EWII er vi drevet af nysgerrighed