Zum Inhalt springen

Studentermedarbejdere til Undervisning og Eksamen på Frederiksberg Campus

Teilzeit / Studierendenjob

Copenhagen (Denmark)

Veröffentlicht am 22. Juli 2026

  • Vertragsart

    Teilzeit / Studierendenjob

  • Ort

    Copenhagen (Denmark)

  • Startdatum

    September 2026

  • Gehalt

    Keine Informationen angegeben

  • Homeoffice/Telearbeit

    Nicht angegeben

Københavns Universitet illustration
Er du interesseret i et spændende studiejob i en dynamisk sektion med højt humør og et inspirerende og fleksibelt arbejdsmiljø?

Er du interesseret i at finde ud af, hvad det er der foregår "behind the scenes" og være en del af at hjælpe de studerende igennem deres studie på et administrativt plan?

I Sektion Undervisning og Eksamen søger vi to dygtige studentermedarbejdere til at hjælpe med mange forskelligartede opgaver inden for disse områder med start hurtigst muligt og senest 1. oktober.

Uddannelsesområdet på Frederiksberg Campus består af 4 sektioner, og sammen understøtter vi 6 institutter og ca. 5000 studerende. Vi er en del af Københavns Universitets (KU) fælles uddannelsesadministration og har stort fokus på at arbejde på tværs af vores tre campusser og en fælles koncernenhed. KU's administration er midt i en større transformation med nye arbejdsdelinger og ansvarsområder. Vores organisation er stadig ny, og vi udvikler derfor løbende nye processer og procedurer.

Om Sektion Undervisning og Eksamen

Vi er 22 fastansatte og pt. 3 studentermedarbejdere. Du vil indgå i teamet med de andre studentermedarbejdere og varetage opgaver på tværs af sektionen.

Opgaver

Vores opgaver er mange, og du vil komme til at indgå i et bredt udvalg af dem.

Dine arbejdsopgaver vil i nogle perioder være meget varierede, og i andre perioder vil du være dedikeret til en enkelt opgave. Du vil opleve at skulle have skriftlig kontakt med studerende, men også opgaver på et overordnet administrativt plan. Det kan f.eks. være at:

  • udarbejde og korrekturlæse eksamensbeviser
  • fremsende studiedokumentation til studerende
  • hjælpe med at forberede eksamen
  • registrere eksamenskarakterer
  • deltage i lokalebookingen

Vores primære værktøjer er studieadministrative fagsystemer, Workzone og MS Officepakken - især Excel.

Københavns Universitet har etableret en ny fælles administrativ organisering, som fortsat implementeres. Det indebærer løbende forandringer og udvikling af bl.a. arbejdsgange og samarbejdsflader.

Om dig:

Du er fleksibel, engageret, serviceminded og arbejder selvstændigt. Du formulerer dig klart i tale og på skrift - på både dansk og engelsk. Det er vigtigt i forhold til denne stilling, at du går systematisk til dine opgaver, og at du kan rumme mange forskellige processer. Vi lægger vægt på, at du har erfaring med at arbejde i MS Officepakken, inklusiv Excel, men det vigtigste er, at du kan arbejde sammen med mange forskellige mennesker, og at du har det godt med en uforudsigelig hverdag.

Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er 12 timer, og du skal være forberedt på, at den kan variere over året i forhold til spidsbelastningsperioder. Du planlægger dine arbejdstider for hver blok/semester sammen med de faste medarbejdere, så der er balance mellem dine arbejdsopgaver og dit studie.

Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor studerende, uanset personlig baggrund, til at søge stillingen.

Du ansættes og aflønnes som timelønnet studerende i henhold til gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) samt Organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK). Lønnen er anciennitetsbestemt. Det er en forudsætning for ansættelse, at du er indskrevet og aktiv studerende ved en videregående uddannelse.

Aflønning sker alene på grundlag af det faktiske antal ydede timer.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorfunktionær Ane Mette Holmsten, < E-Mail aus Sicherheitsgründen gelöscht > tlf. 35 33 23 79.

Ansøgningsfristen er den 12. august. Ansættelsessamtaler afholdes løbende og forventes afsluttet i uge 34. Stillingen forventes besat hurtigst muligt og senest 1. oktober 2026.

Bewerbungsfrist

Solange das Stellenangebot online ist

Studienniveau

Bachelor-Niveau oder äquivalent

Funktion

Verwaltung & Allgemeine Büroarbeit

Weitere Informationen über das Unternehmen

Københavns Universitet

Drevet af intellektuel kreativitet og kritisk tænkning siden 1479