Zum Inhalt springen

Kickstart din karriere som juniorkonsulent i CA A-kasse

Teilzeit / Studierendenjob

Østre Alle 102, 9000 Aalborg (Denmark)

Veröffentlicht am 10. November 2026

  • Vertragsart

    Teilzeit / Studierendenjob

  • Ort

    Østre Alle 102, 9000 Aalborg (Denmark)

  • Startdatum

    Dezember 2026

  • Gehalt

    Keine Informationen angegeben

  • Homeoffice/Telearbeit

    Vollständig möglich

Kickstart din karriere som juniorkonsulent hos CA A-kasse 

Søger du nye og spændende udfordringer? I CA A-kasse søger vi to nye udadvendte og energiske studerende til at være CA’s nye ambassadører på Aalborg Universitet samt i Aalborg og omegn. Hvis du har passion for salg, markedsføring og kreative initiativer, er dette din gyldne mulighed.

 

Om jobbet 

Som juniorkonsulent i CA A-kasse, bliver du vores ansigt udadtil på Aalborg Universitet og på andre relevante universiteter og erhvervsakademier i Aalborg og omegn. Du vil arbejde i hjertet af studiemiljøet, hvor du vil få mulighed for at skabe og deltage i spændende aktiviteter på Aalborg Universitet og på tværs af andre campusser rundt omkring i landet. Jobbet er fleksibelt med mulighed for hjemmearbejde og arbejdstider, der passer til dit studie.

I tæt samarbejde med vores studieteamleder og det øvrige studieteam, vil du opleve et arbejdsmiljø præget af højt humør, korte beslutningsveje og stort ansvar hos den enkelte. Din hverdag vil være fyldt med variation og spændende udfordringer, hvor du får rig mulighed for at sætte dit personlige præg på indsatserne.

 

Dine væsentligste opgaver

Du vil blive CA’s ambassadør og ansigt udadtil på Aalborg Universitet med ansvar for at:

  • Sælge CA-medlemskaber til de studerende.
  • Markedsføre CA i studiemiljøet gennem præsentationer, events, messer, stande mv. 
  • Udvikle kreative tiltag, som engagerer de studerende og understøtter CA’s forretningsmål. 
  • Skabe nye kontakter og pleje relationer med studieforeninger og uddannelsesinstitutioner. 
  • Forhandle og indgå kontrakter med vores samarbejdspartnere på studiestederne. 
  • Hjælpe med diverse opgaver, fx SoMe-aktiviteter, målgruppeindsigt og kampagneudvikling. 

Din faglige baggrund 

Vi forestiller os, at du er studerende i Aalborg, og at du har mindst halvandet år tilbage på dit studie. Vi er særligt begejstret, hvis du brænder for salg og har et udvidet kendskab til studiemiljøet på Aalborg Universitet og de forskellige studieforeninger. På studiestederne tales der dansk, hvorfor det er et krav, at du taler flydende dansk.

Om dig 

Du er en udadvendt, proaktiv og energisk person, der holder meget af at tale med andre og møde nye mennesker. Du ser muligheder, og du er god til at få tingene til at ske. Du giver ikke så let op, og du motiveres af at se resultater af dit arbejde. Du trives med selvstændigt arbejde og har samtidig evnerne til at bidrage til et velfungerende teamwork. Derudover er du god til at udvikle og pleje relationer.

 

Vi tilbyder

Vi tilbyder dig en spændende og udfordrende stilling med et stort ansvar og en god løn. Arbejdstiden vil variere efter sæson, men vi forventer et gennemsnit på 10-12 timer om ugen, som kan tilpasses dit studie. Der er mulighed for at arbejde hjemmefra, på studiestederne og på vores kontorfaciliteter i Aalborg. Du vil få erfaringer indenfor salg, markedsføring, forhandling, projektledelse og netværksskabelse. Samtidig vil du få en gylden mulighed for at udvikle dine kommunikative egenskaber og udvide dit netværk. 

 

Klar til at tage springet?  

Hvis du er klar til dit næste eventyr, så send din ansøgning og dit CV til os senest d. 22.11.2026. Vi forventer at afholde samtaler onsdag d. 25.11.2026. For yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte Studieteamansvarlig Louise Adler Hedegaard på < E-Mail aus Sicherheitsgründen gelöscht >. 

 

Bliv en del af vores fantastiske team og vær med til at gøre en forskel for de studerende!

Bewerbungsfrist

Solange das Stellenangebot online ist

Studienniveau

Bachelor-Niveau oder äquivalent

Funktion

Vertrieb & Business Development

Weitere Informationen über das Unternehmen