Zum Inhalt springen

Praktikant til H.C. Andersen-projekt på Det Kgl. Bibliotek i København

Praktikum 5 Monate

Copenhagen (Denmark)

Det Kgl. Bibliotek

Großunternehmen

Veröffentlicht am 6. Oktober 2026

  • Vertragsart

    Praktikum 5 Monate

  • Ort

    Copenhagen (Denmark)

  • Startdatum

    Ab sofort / nach Vereinbarung

  • Gehalt

    Unbezahlt

  • Homeoffice/Telearbeit

    Nicht angegeben

Vil du arbejde i dybden med digital kulturarv og få erfaring med originale manuskripter fra H.C. Andersen samtidig med, at du udvikler dine analytiske og metodiske kompetencer?

Hos Det Kgl. Bibliotek søger vi en praktikant til et større digitaliserings- og formidlingsprojekt, hvor du får mulighed for at arbejde med forfatterens manuskripter, breve og personlige papirer samt bidrage til at gøre dem tilgængelige for både forskere og offentligheden.

Projektet omfatter digitalisering og formidling af hele Det Kgl. Biblioteks H.C. Andersens samlinger, der er en del af UNESCOs "Memory of the World".

Om praktikforløbet
Som praktikant bliver du en del af projektteamet og får indsigt i hele digitaliseringsprocessen fra fysisk arkivmateriale til digital formidling.

Praktikken giver dig mulighed for at:
  • Opnå praktisk erfaring med transskription af historiske håndskrifter i Transkribus
  • Arbejde med kvalitetssikring og metodeudvikling i forbindelse med AI-baseret håndskriftgenkendelse
  • Arbejde analytisk og metodisk med historiske dokumenter
  • Formidle historiske kilder til både digitale og akademiske målgrupper
  • Samarbejde med universiteter samt udvikle undervisning og events om H.C. Andersen-materialet
  • Koble praktikopgaver til dit studie

Dine opgaver
Dine praktikopgaver giver et bredt indblik i arbejdet med historiske håndskrifter og digital formidling.

Du vil blandt andet kunne arbejde med:
  • Bidrage til metodeudvikling og kontrollere AI-genererede transskriptioner af håndskrevne kilder fra H.C. Andersen
  • Kontekstualisering og kortlægning af personer og steder i udvalgte kilder
  • Dokumentation af arbejdsgange i digitaliserings- og transskriptionsprocessen
  • Historisk research og arkivalske undersøgelser
  • Udarbejdelse af formidlingsindhold baseret på historiske kilder (web, sociale medier og undervisningsforløb til universiteter)

Der vil være mulighed for at få indsigt i de andre afdelingers arbejde som del af H.C. Andersen-projektet (bevaring, retrodigitalisering og events).

Om afdelingen
Du bliver en del af afdelingen Historiske Samlinger og Forskning, som forvalter nogle af de vigtigste dele af den danske og europæiske kulturarv, herunder Håndskriftsamlingen, Boghistoriske samlinger, Folkemindesamlingen, Musik- og Teatersamlingen samt Kort- og Billedsamlingen.

Afdelingen arbejder med indsamling, tilgængeliggørelse, forskning og formidling af unikke samlinger og spiller en central rolle i at gøre kulturarven tilgængelig for både forskere og offentlighed.

Om dig
Vi forestiller os, at du:
  • Er studerende på en relevant videregående uddannelse som historie, dansk eller litteraturhistorie
  • Arbejder struktureret, metodisk og analytisk
  • Har gode skriftlige formuleringsevner på dansk og engelsk
  • Er nysgerrig på digitalisering, metadata og arbejde med store datamængder
  • Har interesse for 1800-tallets kulturhistorie og litteratur
  • Kan læse ældre håndskrift (gotisk)
  • Har erfaring med et eller flere digitale værktøjer som Transkribus, Alma eller Cumulus.

Vi tilbyder
Et lærerigt praktikforløb i Den Sorte Diamant midt i København, hvor du får mulighed for at kombinere faglig fordybelse med praktisk erfaring. Vi kan tilbyde dig et at være en del af et fagligt engageret miljø, hvor du kommer tæt på kulturarven og får mulighed for at sætte dit eget aftryk på dine opgaver. Vi arbejder desuden i en institution, hvor der udvises respekt for den enkelte medarbejder, og hvor der lægges vægt på alles trivsel.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker under forudsætning af et tilfredsstillende sikkerhedstjek.

Ansættelsessted er Det Kgl. Bibliotek, Den Sorte Diamant, Søren Kierkegaards Plads 1, 1221 København K.

Praktikken er ulønnet. Praktikken skal være en del af dit studie og give 30 ECTS-point i henhold til din studieordning.

Varighed: 5 måneder

Arbejdstiden er ca. 37 timer om ugen, svarende til 30 ECTS, og tilpasses dit studieforløb.

Praktiske oplysninger
Stillingen kan kun søges elektronisk via linket "søg stillingen".

Vedlæg din ansøgning og CV og skriv gerne, hvis du kan nogle af de digitale værktøjer nævnt.

Ansøgningen skal være modtaget senest mandag 19. oktober 2026.
Vi forventer at holde samtaler i uge 44.
Yderligere oplysninger om jobbet kan fås ved henvendelse til projektleder Anja Meier Sandreid på telefon +45 9132 4956 eller mail: [email protected].

Ved eventuelle tekniske problemer, kontakt venligst HR Manager Talent Solutions Support på tlf. 7244 0644.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Ansøgningsfrist: d. 19. oktober 2026

Afdeling: Søren Kierkegaards Pl. 1, 1221 København K 1221 København K

Lokation: HIS

Bewerbungsfrist

Solange das Stellenangebot online ist

Studienniveau

Bachelor-Niveau oder äquivalent

Funktion

Geschichte / Denkmäler