Zum Inhalt springen

Studiejob som formidler i Kemishow ved Institut for Kemi

Teilzeit / Studierendenjob

Aarhus C, 8000 Aarhus (Denmark)

Veröffentlicht am 8. Oktober 2026

  • Vertragsart

    Teilzeit / Studierendenjob

  • Ort

    Aarhus C, 8000 Aarhus (Denmark)

  • Startdatum

    Februar 2027

  • Gehalt

    Keine Informationen angegeben

  • Homeoffice/Telearbeit

    Nicht angegeben

Er du studerende på en kemifaglig bacheloruddannelse? Brænder du for at formidle kemi og naturvidenskab til børn og unge? Så er et studiejob i Kemishow måske noget for dig.

Institut for Kemi søger 3 studerende til udadrettede formidlingsaktiviteter som en del af instituttets Kemishow. Kemishow består af en gruppe studerende, der afholder shows og workshops på skoler, gymnasier og til forskellige kulturarrangementer.

Gennem spektakulære eksperimenter og engagerende formidling skaber Kemishow interesse for kemi og naturvidenskab blandt børn og unge. Samtidig bidrager Kemishow til at udbrede kendskabet til uddannelserne ved Institut for Kemi på Aarhus Universitet og viser, hvordan kemi spiller en vigtig rolle i hverdagen og i løsningen af samfundets udfordringer.

Forudsætninger

Du skal være studerende på en kemifaglig bacheloruddannelse og have fagligt overskud. Det er vigtigt, at du er engageret, udadvendt og har lyst til at formidle kemi og naturvidenskab til publikum i alle aldre. Vi forventer, at du er en selvstændig og ansvarlig studerende og trives i et tæt samarbejde med andre.

Som studerende i Kemishow bliver du en del af et team, der i fællesskab planlægger, forbereder og udfører shows og workshops rundt omkring i landet. Da transporten foregår i instituttets bil, er kørekort et krav.

Arbejdstiden aftales løbende og afhænger af antallet af bookinger. Der kan være perioder uden arbejdstimer, mens der i andre perioder kan være 5-10 timer på en uge.

Arbejdsstedet er Institut for Kemi, Aarhus Universitet, Langelandsgade 140, 8000 Aarhus C.

Du kan læse mere om Kemishow på:www.kemishow.dk.

Ansøgningsprocessen

Ansøgningsprocessen består af flere elementer.

Åben audition:

Tirsdag d. 3. november fra kl. 16 inviterer Kemishow til åben audition i Auditorium I på Institut for Kemi. Her vil interesserede studerende få demonstreret en række forsøg, hvoraf de vælger ét, som de efterfølgende selv skal præsentere. Derudover vil der være mulighed for at høre mere om Kemishow. Vi forventer, at du deltager i denne audition.

Ansøgning:

I din ansøgning bedes du tilkendegive, om du har erfaring med formidling, og hvorfor du har interesse inden for dette. Desuden skal du angive, hvilken uddannelse du går på, og hvornår du forventeligt er færdig med din kandidatuddannelse. Du bedes vedlægge relevante dokumenter som fx karakterudskrift, udtalelser m.m.

Workshop og samtale:

Efter ansøgningsfristen vil udvalgte ansøgere blive inviteret til en fælles workshop samt en individuel samtale. På workshoppen får ansøgerne mulighed for at prøve kræfter med forskellige forsøg. Den individuelle samtale vil tage udgangspunkt i ansøgningen og finder sted på en anden dag end workshoppen.

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfristen er tirsdag d. 10. november 2026. Ansættelsens start er 1. februar 2027, eller snarest muligt derefter.

Kontaktinformation

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte specialkonsulent Mie Lindeman Olsen, mail:[email protected].

Formalia

Ansættelse sker i henhold til overenskomsten for studenterundervisere ved universiteter m.v. indgået mellem Skatteministeriet og Studenteransattes Landsforbund samt Foreningen af Danske Lægestuderende.

Du skal være aktiv studerende og dokumentere at være indskrevet ved en højere læreanstalt.

Du kan læse mere om lønniveauer i statenher.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Bewerbungsfrist

Solange das Stellenangebot online ist

Studienniveau

Bachelor-Niveau oder äquivalent

Funktion

Chemie & Prozesse

Weitere Informationen über das Unternehmen

Aarhus University - Network Profile

Aarhus Universitet