Ir al contenido

Pædagogisk konsulent og systemforvalter ved Centre for Educational Development

Contrato indefinido

Aarhus C, 8000 Aarhus (Denmark)

Publicado el 1 de julio de 2026

  • Contrato

    Contrato indefinido

  • Localización

    Aarhus C, 8000 Aarhus (Denmark)

  • Fecha de inicio

    Septiembre de 2026

  • Salario

    Información no proporcionada

  • Teletrabajo

    No especificado

Vil du være med til at sikre, at Aarhus Universitets undervisere og studerende har adgang til velfungerende digitale læringsteknologier og kvalificeret support? Har du både teknisk forståelse, sans for formidling og interesse for digital læring? Så er du måske vores nye pædagogiske konsulent og systemforvalter for Aarhus Universitets videoplatform.

Om jobbet

I Centre for Educational Development (CED), afdeling for Digital Udvikling, søger vi en medarbejder, der kan kombinere rollen som systemforvalter for Aarhus Universitets videoplatform med opgaver inden for support, vejledning og kompetenceudvikling relateret til Brightspace og andre læringsteknologier. Stillingen er placeret i et tværfagligt miljø, hvor pædagogiske konsulenter, systemforvaltere og IT-udviklere samarbejder om at understøtte og udvikle digital undervisning og læring på tværs af universitetet. Du vil få en central rolle i den daglige drift og videreudvikling af videoplatformen samtidig med, at du bidrager til den løbende understøttelse af Brightspace.

Om arbejdsopgaverne

Som systemforvalter har du ansvar for den løbende forvaltning og koordinering af Aarhus Universitets videoplatform i samarbejde med relevante interessenter på tværs af universitetet.

Dine opgaver vil blandt andet være at:

  • Sikre stabil drift og løbende udvikling af Aarhus Universitetsvideoplatform
  • Koordinere samarbejdet med leverandører, AU IT, IT-supportenheder og øvrige interessenter
  • Indgå i arbejdet med systemforvaltning, herunder dokumentation, roadmap og prioritering af udviklingsønsker
  • Bidrage til afklaring og implementering af nye funktioner og integrationsmuligheder
  • Indsamle og kvalificere brugerbehov samt omsætte disse til konkrete forbedringer
  • Udarbejde og vedligeholde vejledninger, dokumentation og informationsmateriale om videoplatformen.


Herudover vil dine opgaver være at:

  • Indgå i samarbejdet i produktteamet for Brightspace, herunder koordinering af 1. level supports vagtplaner
  • Yde pædagogisk og teknisk support til undervisere og administrative medarbejdere i brugen af Brightspace
  • Indgå i det redaktionelle arbejde i videreudviklingen af onlineressourcerne AU Educate og StudyPedia, herunder udvikling og vedligehold af vejledninger
  • Understøtte implementering og anvendelse af nye funktioner i Brightspace
  • Deltage i kompetenceudviklingsaktiviteter og workshops om digitale læringsteknologier
  • Deltage i mindre omfang med at udføre forskellige brugertest og udarbejde designudkast til brugerflader.

Herudover kan du i mindre omfang indgå i øvrige opgaver i centret efter konkret aftale.

Om dig og dine kvalifikationer

Du har gennemgående og bredt teknisk kendskab om både Brightspace og videoplatforme som Panopto og Kaltura samt solid viden om og interesse for pædagogisk velreflekteret brug af læringsteknologi.

I den forbindelse ser vi gerne, at du har:

  • En relevant videregående uddannelse, fx inden for digitalt design og uddannelsesvidenskab
  • Dokumenteret erfaring med systemforvaltning af digitale platforme
  • Indgående systemkendskab til de tre største læringsteknologier på Aarhus Universitet, nemlig Brightspace, Zoom og Panopto
  • Erfaring med eller interesse for produktion af digitale vejledningsmaterialer, gerne i værktøjer som Iorad
  • Arbejdet i CMS'er før og gerne med Typo3
  • Solid erfaring med at arbejde med brugersupport og IT-didaktisk vejledning af undervisere.

Herudover er det en fordel, men ikke et krav, hvis du har:

  • Erfaring med andre læringsteknologier, såsom Mentimeter, TaskCards og Feedbackfruits
  • Erfaring med undervisning og/eller vejledning
  • Erfaring med anvendelse af læringsteknologier i en undervisningspraksis.

Vi forestiller os, at du er:

  • Teoretisk og praktisk velfunderet inden for IT-didaktik og pædagogik
  • Løsningsorienteret og kan deltage i komplekse projekter med blik for såvel resultater som processer
  • Er en stærk skriftlig formidler og kan omsætte komplekse processer til klare og brugervenlige vejledninger
  • Arbejder struktureret og har blik for både detaljer og helhed
  • Trives med at samarbejde på tværs af fagligheder og organisatoriske enheder
  • Selvstændig og kan agere professionelt med respekt for den organisatoriske kontekst
  • Fleksibel og kan holde hovedet koldt og humøret højt, også når tingene ikke går som planlagt


Om os og CED

CED's kerneopgave er at tilbyde alle medarbejdere på Aarhus Universitet kompetenceudvikling, sparring og samarbejde om universitetspædagogik. Herunder har vi også til opgave at inspirere til en løbende udvikling af universitetets læringsteknologier, undervisningsaktiviteter og uddannelser i et tæt samarbejde med de mange engagerede internationale fagmiljøer på de fem fakulteter, i administrationerne og på de andre tværgående centre.

Vi bedriver derfor både forskning, innovation, rådgivning, undervisning, projektledelse, drift og administration. CED har et højt aktivitetsniveau med velbenyttede online platforme, et stort udbud af kurser og andre læringsaktiviteter, utallige rådgivningsforløb samt dyb projektdeltagelse og -ledelse.

Vi er omkring 60 kolleger i centeret, herunder også internationale kolleger, organiseret i tre afdelinger, der fokuserer på digital udvikling, undervisningsudvikling og uddannelsesudvikling.

I Afdeling for Digital Udvikling er der 24 kollegaer, samt en gruppe studentermedhjælpere, der håndterer 1. level support af særligt Brightspace.

Vi tilbyder et spændende job i et mangfoldigt, tværdisciplinært center med kerneopgaver på tværs af hele universitetet og bred samfundsmæssig bevågenhed. Vi har et godt kollegialt miljø karakteriseret ved høj faglighed, forskellighed, dagligt uformelt samarbejde og et blik for løbende udvikling. Vi værdsætter nysgerrighed, samskabelse, handlekraft og ekspertise.

Du kan læse mere om CED her.

Ansættelsesvilkår

Løn efter overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i Staten (se overenskomsten her). Der vil være mulighed for at forhandle individuelle kvalifikationstillæg.

Stillingen er varig og på fuld tid (37 timer/uge).

Forventet start 1. september 2026 eller snarest derefter.

Du ansættes i CED's Afdeling for Digital Udvikling, hvor du får reference til funktionschefen.

Arbejdsstedet er CED, bygning 1911, Trøjborgvej 88, 8000 Aarhus C.

Ansættelsesprocessen

Ansøgningen skal indeholde:

  • Motiveret ansøgning, max 2 sider
  • CV med oplysninger om uddannelse og erhvervserfaring med fokus på aktiviteter og kvalifikationer af relevans for stillingen
  • Dokumentation for kandidatgrad og eventuel efteruddannelse.

Samtaler forventes at blive afholdt i uge 32 - 33.

Fecha límite de candidatura

Siempre que la oferta esté en línea

Nivel de estudios

Nivel de máster o equivalente

Función

Educación / Formación

Más información sobre la empresa

Aarhus University - Network Profile

Aarhus Universitet