Ir al contenido

Fagleder HVAC (Energi og Industri)

Contrato indefinido

København, Danmark (Denmark)

Artelia A/S

Gran empresa

Publicado el 18 de junio de 2026

  • Contrato

    Contrato indefinido

  • Localización

    København, Danmark (Denmark)

  • Fecha de inicio

    Lo antes posible

  • Salario

    Información no proporcionada

  • Teletrabajo

    No especificado

Du får en faglig nøglerolle som fagleder HVAC på komplekse projekter inden for Energi og Industri. Rollen er tydeligt rettet mod erfarne HVAC-ingeniører, der finder arbejdsglæde i det tekniske arbejde - og som samtidig har lyst til at tage fagligt ansvar for kvalitet og fremdrift.

Succes i rollen

Du er en succes som fagleder, når du inden for 6-12 måneder:
  • Har drevet en HVAC-pakke fra dispositionsforslag til udførelsesprojekt
  • Har leveret høj faglig kvalitet inden for aftalt tid
  • Har sikret stabil fremdrift i samarbejde med typisk en yngre ingeniør og en BIM-ressource
  • Er blevet en naturlig faglig sparringspartner i afdelingen og på tværs af organisationen

Hands-on vs. sparring

Rollen er ca. 75 % projektering og tekniske afklaringer og ca. 25 % faglig sparring, review og koordinering. Det er ikke en klassisk ledelsesrolle, men en fagligt forankret rolle tæt på løsningerne.

Organisering og hverdag

Du bliver en del af et HVAC-team på 18 medarbejdere, herunder to fagledere og adgang til koncernens kompetencechef. Du refererer til afdelingsledelsen og arbejder tæt sammen med projektledere i et samarbejdsbaseret setup.

Projekter

Vi arbejder primært med komplekse og teknisk krævende HVAC-projekter, der ofte skal integreres i eksisterende rammer. Da vi sjældent benytter standardløsninger, forudsætter opgaverne stærk projektering, problemløsning og tæt tværfaglig koordinering. Som fagleder er du derfor dybt forankret i både teknik, detaljer og tværgående samarbejde.

I det seneste år har vi bl.a. arbejdet med:
  • Lager-, logistik- og centre
    Projekter med store rumhøjder, mange aggregater og lange føringsveje, hvor ventilation og køl skal indpasses korrekt i forhold til fuldautomatiske lagre.
  • Anlæg relateret til fly og tog
    Ombygninger og moderniseringer i bygninger relateret til lufthavne og jernbaner, hvor arbejdet skal planlægges, så drift kan opretholdes, og hvor eksisterende installationer sætter rammerne for løsningerne.
  • Industriprojekter og procesanlæg
    Projekter hvor HVAC er tæt knyttet til proces, udstyr og produktionskrav, og hvor driftsstabilitet og robusthed er afgørende.
  • Testcentre inden for Power-to-X
    Anlæg hvor løsningerne skal være fleksible, kunne tilpasses ændringer og fungere i et miljø med test, indkøring og udvikling af nye teknologier.
  • Energi- og forsyningsanlæg
    Tekniske bygninger og anlæg hvor der stilles krav til redundans, tilgængelighed og løsninger, der kan driftes og vedligeholdes over mange år.

Din profil
  • Minimum 7 års erfaring med HVAC-projektering
  • Solid erfaring med Revit og modelbaseret projektering (BIM)
  • Erfaring med komplekse og installationstunge projekter
  • Tryg ved at tage fagligt ansvar og træffe tekniske beslutninger
  • Trives med samarbejde, koordinering og mange snitflader
  • Har vilje og gåpåmod - også når tid og kompleksitet presser
  • Interesse for faglig udvikling.

Dine primære arbejdsopgaver
  • Projektering og kvalitetssikring af HVAC-løsninger
  • Fagligt ansvar for HVAC-pakken i projekter
  • Granskning og teknisk review af projektmateriale
  • Tværfaglig koordinering i projekterings- og udførelsesfaser
  • Samarbejde med projektleder om fremdrift og tekniske beslutninger
  • Faglig sparring og uformel mentoring af kolleger
  • Bidrag til udvikling af faglige standarder, metoder og arbejdsgange

Vi tilbyder
  • Mange spændende og udfordrende projekter
  • Et stærkt fagligt netværk med engagerede og kompetente kollegaer
  • En kultur, hvor trivsel, samarbejde og arbejdsforhold prioriteres højt
  • Et dynamisk og inspirerende miljø med rig mulighed for personlig udvikling
  • En arbejdsplads, hvor "frihed under ansvar" er en kerneværdi
  • Gode karrieremuligheder, som understøttes af interne uddannelsesforløb i Akademi, hvor vi underviser i ledelse, projektstyring, BIM og andre faglige områder
  • Attraktive medarbejderforhold med bl.a. sundhedsforsikring, medarbejderbonus, frokostordning, aktive personaleklubber, sports- og kulturarrangementer, studie- og skiture samt en attraktiv lønpakke.

I Artelia er der plads til forskellighed, og vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede til at søge stillingen - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.

Fecha límite de candidatura

Siempre que la oferta esté en línea

Nivel de estudios

Nivel de máster o equivalente

Función

Energía / Materiales / Mecánica