Ir al contenido

Grafisk Design praktikant til Gyldendal forlags marketingafdeling Efterår 2026 / Forår 2027

Prácticas de 4 a 6 meses

København (Denmark)

Gyldendal A/S

Gran empresa

Publicado el 16 de junio de 2026

  • Contrato

    Prácticas de 4 a 6 meses

  • Localización

    København (Denmark)

  • Fecha de inicio

    Lo antes posible

  • Salario

    Información no proporcionada

  • Teletrabajo

    No especificado

Er du passioneret omkring grafisk design, visuel kommunikation og kreative kampagner? Vil du prøve kræfter med grafisk arbejde hos Danmarks største forlag? Så er du måske vores nye praktikant i Gyldendal forlags marketingafdeling.

Vi søger en praktikant til efteråret 2026 og en praktikant til foråret 2027.

Om praktikstillingen
Som grafisk design-praktikant bliver du en del af marketingafdelingen og kommer til at arbejde tæt sammen med vores grafiske designer og projektledere. Du får mulighed for at bidrage til udvikling og produktion af en bred vifte af grafisk materiale til marketing, salg og presse på tværs af Gyldendals mange udgivelser og forretningsområder.

Du vil blandt andet arbejde med:
  • Udvikling af visuelle kampagner til sæsonudgivelser og enkeltstående bogudgivelser.
  • Produktion af annoncer, plakater og andet POS-materiale (postkort, bogmærker, læseprøver mv.).
  • Udarbejdelse af grafisk materiale til diverse messer og events.
  • Layout og opsætning af magasiner og kataloger.
  • Produktion af digitalt materiale til web og sociale medier, herunder også animation.
  • Bidrag til den kreative udvikling af Gyldendals visuelle kommunikation.

Praktikforløbet giver dig mulighed for at få hands-on-erfaring med designopgaver fra idéudvikling til færdigt materiale i en stor og kreativ organisation.

Vi forestiller os, at du...
  • Er i gang med en relevant uddannelse inden for grafisk design, visuel kommunikation eller lignende.
  • Har sans for grafisk formidling og kan omsætte idéer til stærke visuelle løsninger.
  • Har et skarpt øje for komposition, layout og grafiske detaljer.
  • Har bred erfaring med Adobe Creative Cloud - særligt InDesign, Photoshop, Illustrator og After Effects.
  • Arbejder struktureret og kan håndtere flere opgaver samtidig.
  • Har du erfaring med HTML og opbygning af responsivt indhold til digitale flader, er det et plus.
  • Er nysgerrig, initiativrig og har lyst til at udvikle dine faglige kompetencer.
  • Trives med både kreative og produktionsorienterede opgaver.

Vi tilbyder
  • Et spændende praktikforløb i Danmarks største forlag.
  • Mulighed for at arbejde med stærke brands, bøger og kampagner.
  • Indblik i samspillet mellem design, marketing, salg og presse.
  • Faglig sparring og tæt samarbejde med erfarne kolleger.
  • En arbejdsplads med passion for litteratur, læring og kreativ formidling.

Praktikken er ulønnet og tilrettelægges i samarbejde med din uddannelsesinstitution.

Ansøgning
Send din ansøgning, CV og portfolio med eksempler på dit arbejde snarest muligt via linket nedenfor. Vi kalder løbende til samtale og tager opslaget ned, når vi har fundet den rette kandidat.

Har du spørgsmål til praktikforløbet, er du velkommen til at skrive til grafisk designer Ditte Vejlstrup på [email protected].

Vi glæder os til at høre fra dig!

Afdeling: Gyldendal Forlag, Marketing

Placering: Klareboderne 3, 1115, København K, Denmark

Fecha límite de candidatura

Siempre que la oferta esté en línea

Nivel de estudios

Formación Profesional Grado Superior o equivalente

Función

Diseño