Ir al contenido

Praktikstilling: Backend-udvikler med speciale inden for PHP og Laravel

Prácticas de 3 a 6 meses

Odense (Denmark)

CleanManager

PYME

Publicado el 6 de octubre de 2026

  • Contrato

    Prácticas de 3 a 6 meses

  • Localización

    Odense (Denmark)

  • Fecha de inicio

    Enero de 2027

  • Salario

    Información no proporcionada

  • Teletrabajo

    No especificado

Vil du arbejde med de nyeste teknologier inden for webudvikling i en ung og dynamisk softwarevirksomhed? Så er du den praktikant, vi søger til vores udviklingsteam.

Om stillingen
Du bliver en del af vores udviklingsteam, og dine primære opgaver bliver, at assistere med backend-opgaver. Du kommer til at arbejde på dine egne projekter, understøttet af dine kollegaer, og du vil i løbet af praktikperioden komme til at implementere kode, som vil blive sat i drift hos vores kunder.

Helt konkret får du mulighed for at arbejde med:
  • udvikling af nye funktioner og integrationer, som skaber værdi for vores brugere
  • optimering af systemets ydeevne og stabilitet for at sikre en bedre oplevelse for vores kunder
  • modernisering af eksisterende kode til en mere robust og fremtidssikret arkitektur
  • kvalitetssikring og test af systemet

Vi anvender bl.a. følgende teknologier: PHP, Laravel/Lumen, TypeScript, React, MySQL, Linux og git. Vi forventer at du som minimum har erfaring med PHP og Laravel.

Vi forestiller os at du:
  • er i gang med en IT-uddannelse
  • har stor interesse for softwareudvikling, også gerne i din fritid
  • er nysgerrig på og tryg ved at bruge AI-værktøjer som en del af din arbejdsproces (fx til idéudvikling, problemløsning og kodeproduktion)
  • skal i 3 til 6 måneders praktik med start januar/februar 2027
  • er god til at arbejde struktureret og holde overblikket
  • ikke er bange for at tage ansvar

Vi kan tilbyde dig
Du bliver en del af en ung og dynamisk softwarevirksomhed, hvor vi ser vores forskelligheder som en styrke. Som praktikant hos os får du:
  • dygtige kollegaer og en støttende arbejdskultur, hvor vi hjælper hinanden
  • medindflydelse på opgaver og emner
  • fleksible arbejdstider
  • gratis kaffe- og frugtordning
  • fælles morgenmad hver fredag
  • mulighed for at deltage i frokostordning og sociale arrangementer

Om virksomheden
Fra vores kontor i Odense driver vi CleanManager, en innovativ softwarevirksomhed med et klart mål: at optimere drift og effektivitet inden for rengøringsbranchen. Vi har i dag mere end 15.000 brugere på vores software og er markedsledende i Danmark. Vi er også godt på vej ind på markederne i Tyskland og Storbritannien. Vi er i øjeblikket 24 medarbejdere, der samarbejder på tværs af teams - dog med undtagelse af når vandrepokalen i bordfodbold eller backgammon er på spil. Se mere på www.cleanmanager.dk.

CleanManager er en del af zvoove, Europas førende leverandør af software- og AI-løsninger til vikarbureauer, rengøringsbranchen og sikkerhedstjenester. zvoove digitaliserer og optimerer arbejdsgange for mere end 8.000 kunder og håndterer årligt administrationen af over 3 millioner medarbejdere, 21 milliarder euro i løn og 3 millioner ansøgninger. Med 850 medarbejdere fordelt på 23 lokationer i Europa og Latinamerika er zvoove med til at styrke konkurrenceevnen i hele servicebranchen.

Arbejdstid
Fuldtidsstilling under hele praktikforløbet.

Ansøgning
Søg via HR-On. Vedhæft CV, eventuelle anbefalinger og anden relevant information.

Praktikstillingen ønskes besat til januar/februar 2027. Samtaler afholdes løbende.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte

Jakob Witte Larsen
Founder & CEO
+45 60 95 03 48

Ansøgningsfrist:

Snarest muligt

Fecha límite de candidatura

Siempre que la oferta esté en línea

Nivel de estudios

Nivel de grado o equivalente

Función

Programación