Ir al contenido

Analyse- og retskemiker ved Afdeling for Retskemi

Contrato indefinido

Aarhus N, 8200 Aarhus (Denmark)

Publicado el 29 de septiembre de 2026

  • Contrato

    Contrato indefinido

  • Localización

    Aarhus N, 8200 Aarhus (Denmark)

  • Fecha de inicio

    Febrero de 2027

  • Salario

    Información no proporcionada

  • Teletrabajo

    No especificado

Institut for Retsmedicin på Aarhus Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet, SUND, søger en analyse- og retskemiker til Afdeling for Retskemi pr. 1. februar 2027 eller snarest muligt derefter. Stillingen er en tidsubegrænset fuldtidsstilling.

Afdeling for Retskemi er et drifts- og udviklingslaboratorium, der primært udfører forskningsbaseret myndighedsbetjening for Justitsministeriet, der også indbefatter et tæt samarbejde med instituttets retslægelige afdeling. Hovedparten af arbejdet omfatter undersøgelse af humanbiologisk materiale og narkotikabeslag for indhold af lægemidler, narkotika, dopingmidler og alkohol. Det er endvidere afdelingens opgave at udfærdige erklæringer til retsligt brug, fortolke analyseresultater og afgive sagkyndige vurderinger/udtalelser til retsvæsenet inden for afdelingens opgaveområder. Afdeling for Retskemi er akkrediteret af DANAK efter laboratoriestandarden ISO 17025.

Dine arbejdsopgaver

Du vil blive uddannet som retskemiker, så du bliver i stand til at varetage sagsbehandling og udarbejdelse af retskemiske erklæringer. Du vil få ansvar for specifikke analyser og vil i den daglige laboratoriedrift skulle bidrage til kvalitetssikring generelt, herunder godkendelse af analyseserier og analysesvar. Du vil indgå i et åbent tværfagligt miljø bestående af 12 retskemikere med forskellige baggrunde, en klinisk farmakolog, 11 laboranter, en laborantpraktikant og en sekretær, hvor sparring og samarbejde sættes højt. Afdelingen har derudover tilknyttet forskningsmedarbejdere og studerende.

Dine opgaver vil primært bestå af:

  • indgå i holdet af retskemikere, der gennemgår, kvalitetssikrer og godkender analyseresultater samt udarbejder retskemiske erklæringer
  • have ansvar for analyseudstyr og analysemetoder
  • afhjælpe tekniske og analytiske problemstillinger i samarbejde med laboranter og retskemikere
  • udføre udviklingsprojekter der afspejler de rekvirerende myndigheders behov

Du refererer til driftsleder Jørgen Bo Hasselstrøm.

Dine kompetencer

Du har en relevant akademisk baggrund såsom cand. scient, cand. pharm eller lignende. Vi ser gerne at

  • du har erfaring med kvalitativ og kvantitativ massespektrometrisk analyse af små molekyler - gerne gennem analyseudvikling og validering i henhold til ISO 17025
  • du har erfaring med anvendelse og fejlfinding af kromatografiske og massespektrometriske teknikker - primært (HS)-GC-MS, men også LC-MS/MS
  • du tager initiativ til udviklingsprojekter
  • du på sigt vil kunne bistå i retssager som fagligt vidne.
  • du har viden om organisk kemi og farmakologi og ikke er bange for at anvende din viden i praksis, f.eks. inden for strukturopklaring af nye euforiserende stoffer og udtalelser til brug i retten
  • du har en phd-grad inden for et relevant fagområde

Vi tilbyder en spændende arbejdsplads, hvor du får mulighed for at arbejde med de nyeste analyseteknikker og hvor der stilles høje krav til faglighed, kvalitet og grundighed. Afdelingen har ligeledes et stort fokus på effektivitet, men der er fortsat behov for og plads til fordybelse i forbindelse med sagsarbejde og projekter. Der er stor efterspørgsel på vores ydelser fra vores rekvirenter og du vil opleve vigtigheden af vores svar som meget motiverende.

Som person har du gode samarbejdsevner, er imødekommende og evner at bidrage til et godt arbejdsmiljø. Du trives i krydsfeltet mellem laboratoriedrift, sagsarbejde, udvikling og forskning og er stand til selvstændigt at initiere, drive og komme i mål med projekter. Du trives med at undervise, holde foredrag og evt. have kontakt til medier og er er effektiv, grundig og kompetent.

Vi forventer du taler og skriver flydende dansk og engelsk.

Indhentelse af en tilfredsstillende straffeattest er en forudsætning for ansættelse i stillingen.

Spørgsmål til stillingen

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte driftsleder Jørgen Bo Hasselstrøm, tlf.: +45 8716 8334.

Arbejdsstedet er Institut for Retsmedicin, Palle Juul-Jensens Boulevard 43, 8200 Aarhus N, Danmark.

Vi forventer at afholde samtaler primo november 2026. Du vil muligvis modtage en case i forbindelse med samtalerne.

Ansættelsesgrundlag

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten for akademikere i staten. Du ansættes som akademisk medarbejder i basisløntrin 4-8.

Ansøgning

Din ansøgning skal indeholde følgende:

  • Ansøgning
  • Curriculum Vitae
  • Angivelse af uddannelse (kopi af relevante eksamensbeviser)
  • Referencer/anbefalinger kan uploades særskilt i e-rekrutteringssystemet

Vi henviser til fakultetets Vejledning for ansøgere.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Fecha límite de candidatura

Siempre que la oferta esté en línea

Nivel de estudios

Doctorado

Función

Química / Procesos

Más información sobre la empresa

Aarhus University - Network Profile

Aarhus Universitet