Ir al contenido

Product Manager for Rekruttering i Data & Digitalisering

Contrato indefinido

Aarhus C, 8000 Aarhus (Denmark)

Publicado el 7 de julio de 2026

  • Contrato

    Contrato indefinido

  • Localización

    Aarhus C, 8000 Aarhus (Denmark)

  • Fecha de inicio

    Octubre de 2026

  • Salario

    Información no proporcionada

  • Teletrabajo

    No especificado

Kunne du tænke dig at være med i front i den digitale transformation på Aarhus Universitet? Og har du "kørekort" til rollen som Product Manager? Så er det måske dig vi leder efter.

Vi søger lige nu en Product Manager, som i samarbejde med resten af HR-teamet i Data & Digitalisering på Aarhus Universitet kan være ansvarlig for at sikre proces- og IT-systemunderstøttelsen på Rekrutteringsområdet.

Teamet er sammensat af engagerede og dygtige medarbejdere, som tilsammen dækker HR-processen fra onboarding til offboarding af universitetets medarbejdere. Som Product Manager vil du blive ansvarlig for koordinering og styring af opgaver, forretningsmæssige afklaringer og løsningsbeskrivelser inden for dit område. Derudover har vi netop implementeret en ny rekrutteringsløsning, hvorfor du som Product Manager vil få stor indflydelse på, hvordan det nye område skal drives.

Ansvar og arbejdsopgaver

  • Varetage Product Manager-rollen inden for området Rekruttering
  • Vedligeholde Product Backlog og koordinere opgaver
  • Afklare brugernes behov og finde løsninger, der tilgodeser de forskellige interessenter
  • Facilitere samarbejde med forretningsrepræsentanter og superbrugere
  • Dokumentere nye og igangværende løsninger
  • Løse konkrete opgaver inden for 2nd level support, herunder faste årshjulsopgaver og systemopgraderinger
  • Sikre opbakning og forankring af løsninger i forhold til forretningen

Om dig

Vi leder efter en Product Manager, som først og fremmest har et godt overblik, arbejder metodisk, er løsningsorienteret og har gode analytiske evner. Som Product Manager hos os er det endvidere vigtigt, at du har god systemforståelse og kan balancere brugerønsker og systemtekniske løsninger. Vi forestiller os, at du har solid erfaring fra en lignende stilling. Du kommunikerer klart og samarbejder godt med andre, og du udviser både personlig integritet og evnen til at stå fast - også i travle perioder.

Om os

Du bliver en del af Data & Digitalisering, som er en del af Aarhus Universitets HR-funktion. I afdelingen er vi 16 medarbejdere, som varetager Product Management af universitetets HR-løsninger, fordelt som forretningskonsulenter, systemkonsulenter og datakonsulenter. Vi lægger vægt på et godt kollegialt fællesskab og samarbejder ud fra respekt, åbenhed og tillid. Vi sørger for at udvikle os både sammen som team og individuelt. Vi har fleksible arbejdstider og er gode til at tilrettelægge arbejdet, så det hænger sammen med vores øvrige liv. Du kan læse mere om AU HR-enheden og Data & Digitalisering her.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer og til besættelse snarest muligt eller senest 1. oktober 2026. Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomsten for Akademikere i Staten (se overenskomsten her). Du ansættes som fuldmægtig i basisløntrin 4-8 med rådighedstillæg. For den rette kandidat vil der være mulighed for indplacering som special- eller chefkonsulent med aflønning efter overenskomstens bilag 4.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte chef for Data & Digitalisering, Carsten Bæhrenz på mobil 40879369 eller e-mail: [email protected].

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 34 og 35.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Fecha límite de candidatura

Siempre que la oferta esté en línea

Nivel de estudios

Nivel de máster o equivalente

Función

Gestión de proyectos TICS / Producto

Más información sobre la empresa

Aarhus University - Network Profile

Aarhus Universitet