Ir al contenido

Ambitiøs studentermedhjælper til Røde Kors' kommunikationsafdeling

Tiempo parcial

Copenhagen (Denmark)

Røde Kors

Asociación / Institución pública / Laboratorio

Publicado el 7 de octubre de 2026

  • Contrato

    Tiempo parcial

  • Localización

    Copenhagen (Denmark)

  • Fecha de inicio

    Enero de 2027

  • Salario

    Información no proporcionada

  • Teletrabajo

    No especificado

Kom og vær med til at sikre danskernes fortsatte opbakning til Røde Kors' hjælpearbejde. Du får gode muligheder for at udvikle dine kommunikationskompetencer og får indsigt i arbejdet i en stor kommunikationsafdeling med egne, spændende opgaver. Ikke sjældent fortsætter vores studentermedhjælpere i job hos os eller i andre nødhjælpsorganisationer efter endt uddannelse.

Vi tilbyder et afvekslende studiejob
Du får en række faste opgaver i et mindre team i afdelingen Kommunikation & Fortaler, der arbejder med formidling og kommunikation på nye, engagerende måder: spil, virtual reality og undervisningsmaterialer. Ud over de faste opgaver, vil der være forskellige større eller mindre praktiske opgaver, hvor du samarbejder med andre i afdelingen eller et helt andet sted i organisationen. Vi lægger stor vægt på, at du - ligesom os - er uhøjtidelig og prioriterer at have det sjovt på arbejdet. Stillingen er normeret til 15 timer ugentligt.

Dine opgaver
Du kommer til at arbejde med: kommunikationssupport til vores frivillige foredragsholdere, producere nyhedsbreve og skrive artikler, events og kurser samt kommunikation om Røde Kors Skoletjeneste. Du kommer også til at svare på henvendelser fra elever og skolelærere. En gang i mellem holder du måske selv et foredrag om Røde Kors. Og så kommer du desuden til at løse ad hoc kommunikationsopgaver og deltage i udvikling af nye kampagner/materialer. Aften og weekendarbejde kan forekomme.

Din profil
Du læser på en kommunikationsuddannelse, retorik eller lignende. Du har mindst to år igen på studiet. Du har initiativ og gennemslagskraft, og du arbejder selvstændigt med dine opgaver. Du er en dygtig formidler, og du har forståelse, interesse og gerne erfaring med web. Du er udadvendt og kan både tale med vores frivillige, skoleelever og lærere.

Røde Kors' Landskontor
Du bliver en del af Røde Kors' landskontor, som er en stor og professionel enhed på godt 500 medarbejdere, midt i København.

Ansøgningsfrist er mandag d. 9. november 2026.
Samtaler forventes at blive afholdt i uge 47. Der er opstart i januar 2027.

Yderligere information
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte kreativ chef Morten Schwarz Lausten på: 3525 9320 / 3114 1247 eller nuværende studentermedhjælper Ida-Maria Razak på 53623926

Afdeling: Presse, udvikling og branding

Ansøgningsfrist: 09 November 2026

Placering: Presse, udvikling og branding / Blegdamsvej, 27, 2100, København, Denmark

Fecha límite de candidatura

Siempre que la oferta esté en línea

Nivel de estudios

Nivel de máster o equivalente

Función

Comunicación / RRPP / Eventos