Ir al contenido

Undervisningsassistenter søges til Økonomiuddannelsen

Contrato de duración determinada de 10 a 12 meses

Copenhagen (Denmark)

Publicado el 2 de julio de 2026

  • Contrato

    Contrato de duración determinada de 10 a 12 meses

  • Localización

    Copenhagen (Denmark)

  • Fecha de inicio

    Septiembre de 2026

  • Salario

    Información no proporcionada

  • Teletrabajo

    No especificado

Københavns Universitet illustration
Under forbehold af bevillingsmæssig dækning samt oprettelse af det forventede antal hold vil der fra 1. september 2026 være en tidsbegrænset deltidsstilling ledig som undervisningsassistent på følgende kursus:

Obligatorisk dansk kursus på bacheloruddannelsen i Økonomi:

  • Samfundsbeskrivelse A

En beskrivelse af kurserne på Økonomisk Institut, Det samfundsvidenskabelige Fakultet, kan ses i kursuskataloget www.kurser.ku.dk.

Stillingsindhold

Undervisningsassistenten skal varetage retning og bedømmelse af opgaver på kursernes hold med op til ca. 34 studerende.

Ansættelsesform:

Stillingskategori "Undervisningsassistent":

Kvalifikationskravet til ansættelse er kandidatniveau, primært med en kandidatgrad i økonomi el. lignende.

Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning som "Undervisningsassistent" sker i henhold til reglerne i "Cirkulære om aftale om eksterne lektorer og undervisningsassistenter ved universiteter m.fl. under Uddannelses- og Forskningsministeriet" af 16. marts 2022 indgået mellem Skatteministeriet og Akademikerne og i henhold til bestemmelserne for undervisningsassistentstillingen, som beskrevet i "Bekendtgørelse om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter" af 11. december 2019.

Timelønnen pr. arbejdstime er 287,11 kr. pr 1. april 2026.

Der aflønnes for normantallet af holdundervisningslektioner og med en forberedelse på 90 minutters pr lektion samt for opgaveretning og eksamensretning efter en for kurseret defineret tidsnorm. Normantallet af holdlektioner kan ses under Arbejdsbelastning i kursusbeskrivelsen i kursuskataloget.

Ansøgning

Ansøgning skal sendes elektronisk via ansøgningsformularen, hvori følgende dokumenter skal uploades:

  • Motiveret ansøgning
  • CV
  • KA og BA bevis inkl. alle karakterudskrifter (i én samlet fil).
  • Dokumentation for tidligere undervisningsaktiviteter og kursusevalueringer (i én samlet fil).

Specialer, afhandlinger mm. bedes ikke medsendes, da disse ikke medtages i bedømmelsen.

Ansættelsesprocedure

Efter ansøgningsfristens udløb udvælger den ansættelsesbemyndigede leder, med rådgivning fra ansættelsesudvalget, hvilke ansøgere skal bedømmes. Alle ansøgere får umiddelbart herefter besked om, hvorvidt deres ansøgning er gået videre til bedømmelse i et fagkyndigt bedømmelsesudvalg. De udvalgte ansøgere orienteres om udvalgets sammensætning og efter bedømmelsesperioden er tilendebragt, modtager ansøgeren sin faglige bedømmelse i høring.

Ansøgere som er bedømt kvalificeret, prioriteres og der tilbydes samtale i forhold til antallet af ledige stillinger i hvert kurser, hvorefter eventuel ansættelse tilbydes.

Ansættelsesprocessen forventes afsluttet senest ultimo august 2026. Alle ansøgere vil modtage svar.

Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Nærmere oplysninger om stillingerne kan indhentes hos studieleder Thomas Markussen < correo electrónico eliminado por razones de seguridad >. Oplysninger om instituttet og studiet kan ses på https://www.econ.ku.dk/

Ansøgningsfrist: 2. august 2026 2025 kl. 23.59.

Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.

Fecha límite de candidatura

Siempre que la oferta esté en línea

Nivel de estudios

Nivel de máster o equivalente

Función

Economía

Más información sobre la empresa

Københavns Universitet

Drevet af intellektuel kreativitet og kritisk tænkning siden 1479