Læser du til Markedsføringsøkonom eller anden relateret uddannelse med interesse for ejendomsbranchen samt grafisk opsætning, og leder du efter et spændende og udfordrende praktikforløb i 2027? CBRE, verdens førende erhvervsejendomsrådgiver, søger en ambitiøs praktikant til vores Investor Leasing team i København.
Virksomheden
CBRE er verdens førende erhvervsejendomsrådgiver med mere end 100.000 medarbejdere verden over. Vi er til stede i mere end 100 lande fordelt på over 500 kontorer og arbejder dagligt med hvert et hjørne af ejendomsmarkedet – køb, salg, vurdering, investering, rådgivning, udlejning, administration og drift. Vores kunder spænder blandt andet over ejendomsselskaber, institutionelle investorer, private equity selskaber samt C25 selskaber. CBRE’s internationale vinkel, specialisering og mere end 100 års erfaring garanterer en dybdegående markedsindsigt med de højeste standarder.
Vi har et dynamisk og åbent kontormiljø med en flad struktur, hvor vi lægger vægt på høj faglighed og faglig udvikling, men også på at karriere handler om mere end bare hårdt arbejde. Vi prioriterer det sociale og at have glade medarbejdere, hvor der er frihed under ansvar og en god balance mellem arbejdsliv og privatliv.
Stillingen
I vores Investor Leasing team bliver du en vigtig del af et ungt og ambitiøst hold. Vi arbejder primært med udlejning af kontor og retail lejemål i København og Aarhus.
Du kan forvente følgende opgaver:
- Opsætning og design af markedsføringsmateriale – til META, LinkedIn og bannerannoncer
- Opsætning og design af udlejningsmateriale - herunder brochurer og præsentationer
- Udvikle og implementere markedsføringstiltag, der kan promovere udlejningsafdelingen - herunder LinkedIn og evt. events
- Analyse og rapportarbejde i forbindelse med igangværende og afsluttede markedsføringskampagner
- Udtænke og udarbejde visuelle identiteter som afspejler lejemålenes unikke selling-points
- Implementere visuelle identiteter i markedsførings- og udlejningsmateriale
Er du vores nye Praktikant?
Vi forventer, at du er i gang med en Markedsføringsøkonom eller anden relateret uddannelse og at du i forbindelse med din uddannelse skal i et praktikforløb.
Der vil blive stillet krav til din faglighed, og dine sociale evner, og du skal trives med at du evt. på sigt vil have en kundeorienteret rolle. Det er vigtigt, at du er grundig og kan arbejde selvstændig, samt at du har en stor ansvarsfølelse for opgaver og deadlines. Det er afgørende, at du trives i et internationalt miljø med en høj professionalisme men også en mere uformel omgangstone i det daglige. Det er endvidere en forudsætning, at du taler og skriver både dansk og engelsk på højt niveau.
Desuden ser vi gerne, at:
- Du har en struktureret tilgang til dine opgaver
- Du har evnen til at tænke innovativt og kreativt
- Du er Initiativrig, ambitiøs og engageret med interesse for ejendomsbranchen
- Du er vedholdende og en energisk selvstarter
- Du motiveres af samarbejde, også på tværs af CBRE – både nationalt og internationalt
- Du er en født teamplayer med god energi
CBRE tilbyder:
Vi er et team, der vægter et stærkt socialt samarbejde og som ser frem til at understøtte din udvikling både personligt og fagligt. Vi vil prioritere dit praktikforløb højt og garanterer, at det bliver både spændende og lærerigt.
Derudover tilbyder vi:
- En alsidig afdeling bestående af både unge ambitiøse- og branchens mest erfarne medarbejdere
- Et opgavefelt med stor variation, der medfører afvekslende dage og en stejl læringskurve med alsidige udfordringer og voksende ansvar
- Et stærkt socialt miljø
- En international virksomhed med globalt netværk og mange muligheder
- Berøringsflade med nogle af landets største virksomheder, udlejere og erhvervsmæglere
- En dynamisk og innovativ virksomhed med en flad organisationsstruktur
- En virksomhed med stort fokus på ESG
- Inspirerende miljø med en uformel daglig omgangstone i et åbent kontorlandskab
Ansøgning:
Ønsker du at søge stillingen, skal du uploade dit CV, karakterudskrift og din ansøgning senest den 1. oktober 2026. Vi gennemgår ansøgninger og afholder interviews løbende.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Analyst & Project Coordinator Sofie Friis via mail: < correo electrónico eliminado por razones de seguridad >







