En raison d'une maintenance le mardi 11 août, la plateforme JobTeaser sera indisponible de 18h00 UTC+2 jusqu'à 21h00 UTC+2

Aller au contenu

Erhvervskandidat med interesse for projektledelse

Industry Master Job

Ejby Industrivej, 2600 Glostrup (Denmark)

Publiée le 10 juillet 2026

  • Contrat

    Industry Master Job

  • Lieu

    Ejby Industrivej, 2600 Glostrup (Denmark)

  • Date de début

    Septembre 2026

  • Salaire

    Information non renseignée

  • Télétravail

    Partiel

Søger du et spændende job, som du kan kombinere med din erhvervskandidatuddannelse? Ønsker du at omsætte din tekniske forståelse til praksis og træne dine færdigheder inden for projektledelse? Ser du dig selv i en hverdag, hvor du er en del af et godt team, og hvor du følger dine projekter tæt fra start til slut? Så kan en stilling som erhvervskandidat hos Aarsleff Rørteknik være den rette mulighed for dig.

Til vores Rørteknik-segment søger vi en erhvervskandidat, der med base på vores kontor i Glostrup ønsker at udvikle sig inden for entreprise- og projektledelse. Hos os bliver du en integreret del af teamet og får mulighed for at følge rørfornyelsesprojekter med strømpeforinger af blandt andet kloakker for forsyningsvirksomheder – fra planlægning til aflevering.

Kombinér studie og praksis

Stillingen er tilrettelagt, så den kan kombineres med en erhvervskandidatuddannelse. Du får mulighed for at omsætte teori til praksis og opbygge erfaring med projektledelse i et fagligt stærkt miljø, hvor du løbende får ansvar i takt med din udvikling.

Du bliver en del af et erfarent team, hvor du får sparring og støtte fra kolleger, samtidig med at du får selvstændige opgaver og indsigt i alle projektets faser.

Dine opgaver

Som erhvervskandidat vil du gradvist få ansvar for opgaver inden for planlægning, koordinering og opfølgning på entrepriser. Opgaverne tilpasses din erfaring og udvikling, men vil blandt andet omfatte:

  • planlægning og koordinering af entrepriser, herunder booking af ressourcer og detailplanlægning
  • opfølgning på projektøkonomi og staderapportering i samarbejde med projektlederen
  • koordinering med bygherre, myndigheder, øvrige interessenter og underentreprenører
  • deltagelse i opfølgning på kvalitet, fremdrift og sikkerhed på projekterne
  • medvirken til at sikre en god og mangelfri aflevering af entrepriser.

Din hverdag vil veksle mellem kontoret i Glostrup og byggepladser på Sjælland, så du får et bredt indblik i både den administrative og den udførende del af projekterne.

Er du vores nye erhvervskandidat?

Vi forestiller os, at du er i gang med – eller skal til at starte på – en erhvervskandidatuddannelse inden for byggeri og anlæg eller en beslægtet teknisk uddannelse.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • arbejder struktureret og har lyst til at tage ansvar
  • kommunikerer klart og professionelt med både kolleger og samarbejdspartnere
  • er nysgerrig, engageret og motiveret for at lære
  • har en god teknisk forståelse eller interesse for anlægs- og byggeprojekter.

En tryg start på din karriere

Hos Aarsleff Rørteknik bliver du en del af et uformelt og professionelt arbejdsmiljø med engagerede kolleger og høj faglighed. Vi prioriterer din udvikling og giver dig mulighed for at opbygge erfaring, som kan danne et solidt fundament for din videre karriere.

Du får en mentor og tæt sparring med erfarne kolleger, så du udvikler dig fagligt gennem hele dit uddannelsesforløb. Målet er, at du efter endt erhvervskandidatuddannelse står med både en god teoretisk ballast og flere års relevant erhvervserfaring.

Lyder det som noget for dig?

Har du spørgsmål eller ønsker yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte regionschef Mette Tranberg Werchmeister på tlf. 2026 3407 (Mette har ferie i uge 30 og 31, hvor du kan kontakte HR Business Partner Julie Briand Madsen på tlf. 4044 2230).

Vi ser frem til at modtage din ansøgning snarest muligt og senest den 16. august. Ansøgninger behandles løbende, og vi afslutter rekrutteringen, når den rette profil er fundet.

Klik på Søg stillingen herunder for at sende din ansøgning.

Date limite de candidature

Tant que l’offre est en ligne

Niveau d'étude

Pas de niveau prérequis; Bac+3, Bachelor

Fonction

Génie Civil & Structures

Plus d’infos sur l’entreprise

Per Aarsleff A/S

Vi er specialister i at gennemføre store projekter inden for infrastruktur og byggeri