Aller au contenu

Kreativ content og SoMe-praktikant

Stage 4 à 5 mois

Frederiksberg (Denmark)

Warner Music Denmark A/S

Grande entreprise

Publiée le 6 octobre 2026

  • Contrat

    Stage 4 à 5 mois

  • Lieu

    Frederiksberg (Denmark)

  • Date de début

    Mars 2027

  • Salaire

    Non rémunéré

  • Télétravail

    Non spécifié

Drømmer du om at arbejde med musik, sociale medier og kreative kampagner - og få reel erfaring med at skabe content, der bliver set af tusindvis af mennesker?

Så er det måske dig, vi leder efter.

Warner Music Denmark søger en Kreativ content og SoMe-praktikant til vores marketingafdeling i 4-5 måneder fra foråret 2027. Her kommer du helt ind i maskinrummet bag danske musikudgivelser - fra idé til lancering.

Hvad kommer du til at lave?
Du bliver en aktiv del af teamet og får ansvar. Du kommer bl.a. til at:
  • Udvikle og eksekvere content til Warner Music Danmarks egne sociale medier
  • Være med til at lave lanceringsplaner for nye releases
  • Arbejde med katalogkampagner og genaktivere ældre udgivelser
  • Deltage i brainstorms, idéudvikling og kreative processer
  • Filme, klippe og producere indhold
  • Analysere performance og engagement på SoMe

Kort sagt: Du følger hele processen fra kreativ idé til færdig kampagne.

Vi forestiller os, at du...
  • Er hjemmevant på sociale medier, taler flydende captions og kan bruge timevis på at se TikToks
  • Har blik for trends og fornemmer, hvad der kan gå viralt
  • Er interesseret i content creation
  • Har færdigheder i premiere pro og photoshop, og kan finde ud af at klippe små videoer.
  • Har lyst til at lære, tage ansvar og bringe dine egne idéer i spil
  • Er nysgerrig på musikbranchen og elsker at opdage ny musik

Hvad får du?
  • Hands-on erfaring med kreative kampagner i en global musikorganisation
  • Indblik i, hvordan musik markedsføres i praksis
  • Ansvar for rigtige platforme
  • Engagerede kolleger, der tager dig med på holdet fra dag ét
  • Koncerter, events og behind-the-scenes adgang

Praktisk
Det er et krav, at du er studerende på en SU-berettiget uddannelse, da praktikken er ulønnet.

Hvem er vi?
Warner Music Denmark er en del af Warner Music Group - et af verdens største musikselskaber. I Danmark arbejder vi med labels som Atlantic, Elektra, Parlophone og Warner Records og repræsenterer både internationale navne som Dua Lipa og Miley Cyrus samt danske artister som Drew Sycamore, Gobs, TopGunn, D1MA, HUGORM og Mille - og mange flere.

Lyder det som dig?
Send din ansøgning til .

Har du spørgsmål, kan du kontakte Impact Manager Sarah Qvist på 51 35 47 17.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Date limite de candidature

Tant que l’offre est en ligne

Niveau d'étude

Bac+2; Bac+3, Bachelor

Fonction

Marketing & Webmarketing · Culture et arts