Aller au contenu

Køberrådgiver ved ejendomsmægler

Temps Partiel / Job étudiant

8700 Horsens (Denmark)

home Horsens

Publiée le 8 octobre 2026

  • Contrat

    Temps Partiel / Job étudiant

  • Lieu

    8700 Horsens (Denmark)

  • Date de début

    Dès que possible

  • Salaire

    Information non renseignée

  • Télétravail

    Partiel

🏡 KØBERRÅDGIVER SØGES - MÅSKE SKAL JOBBET PASSE TIL DIT LIV OG IKKE OMVENDT?

Vi søger en dygtig køberrådgiver til vores ejendomsmæglerforretninger i Odder og Horsens - og vi er faktisk mere optagede af, hvad du kan, end hvordan dit CV ser ud.

Det vigtigste krav er enkelt:

Du har erfaring med køberrådgivning for boligkøbere og ved, hvad der skal til for at hjælpe en køber trygt gennem en bolighandel.

Hvordan du er kommet dertil, er mindre vigtigt.

Måske er du en erfaren ejendomsmægler eller jurist, der stadig elsker faget, men ikke længere har behov for en klassisk fuldtidsstilling. Du kunne måske tænke dig 25 timer om ugen og samtidig have god tid til børnebørn, golf, rejser eller andre fritidsinteresser.

Måske er du yngre og ambitiøs, har erfaring med køberrådgivning og en stor interesse for boligmarkedet - og motiveres af at gøre en reel forskel for mennesker, der står foran en af livets største økonomiske beslutninger.

Eller måske befinder du dig et helt tredje sted i dit arbejdsliv.

Fællesnævneren er vigtigere end din alder og titel: Du skal have siddet med køberrådgivning og have lyst til at arbejde med det.
🏠 VI KAN VÆRE FLEKSIBLE
Vi tror ikke nødvendigvis på, at den rigtige kandidat skal presses ned i en på forhånd fastlagt stilling.

Derfor kan vi sammen tale om:

Om dit primære arbejdssted skal være Odder eller Horsens

Hvordan du fordeler din tid mellem de to forretninger

Om stillingen skal være fuldtid eller deltid

Hvordan dine arbejdstider bedst tilrettelægges

Om hjemmearbejde skal være en del af din arbejdsuge

Det afgørende er, at opgaverne bliver løst professionelt, og at vores købere oplever en kompetent, nærværende og tilgængelig rådgiver.
HVEM ER DU?
Du har erfaring med køberrådgivning og forstår processen omkring et boligkøb.

Du kan gennemgå en handel med kritiske øjne, skabe overblik og forklare komplicerede forhold, så køberen forstår dem.

Men mindst lige så vigtigt:

Du kan lide mennesker.

For god køberrådgivning handler ikke kun om dokumenter, servitutter, rapporter, frister og rådgiverforbehold. Det handler om at skabe den tryghed, der gør, at kunden tør træffe den rigtige beslutning.

Du er positiv, ansvarsbevidst og arbejdsom - og du trives med frihed under ansvar.
⭐ ER DU INTERESSERET?
Så vil vi gerne høre fra dig - også selvom du måske ikke lige havde planlagt at skulle søge nyt job.

For den rigtige kandidat er vi klar til at tænke fleksibelt.

Vi søger ikke en bestemt alder.

Vi søger ikke et bestemt antal timer.

Vi søger den rigtige køberrådgiver.

Ansøgninger behandles løbende fra uge 43.

Er du nysgerrig, så send os et par ord om dig selv og din erfaring - eller tag kontakt til os for en uforpligtende og naturligvis fortrolig snak.

Måske er det ikke bare dig, der skal passe til jobbet.

Måske skal jobbet også passe til dig. 🏡

Date limite de candidature

Tant que l’offre est en ligne

Niveau d'étude

Pas de niveau prérequis

Fonction

Service & Relation clients