Aller au contenu

Instruktor-stillinger i Kvantitativ Metode

Temps Partiel / Job étudiant

4000 Roskilde (Denmark)

Roskilde Universitet

Grande entreprise

Publiée le 6 octobre 2026

  • Contrat

    Temps Partiel / Job étudiant

  • Lieu

    4000 Roskilde (Denmark)

  • Date de début

    Février 2027

  • Salaire

    Information non renseignée

  • Télétravail

    Non spécifié

Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, Roskilde Universitet, opslår hermed en stilling som instruktor på den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse med undervisning i kurset Kvantitativ metode (BK8) på 4. semester. Stillingen ønskes besat pr. 1. februar 2027. Undervisningen foregår i foråret, 10 fredage (10.15-14.00) i perioden primo februar til medio april. Derudover afholdes en spørgetime før eksamen. Der afholdes et møde før kursus-start, hvor vi gennemgår undervisningsplanen og et evalueringsmøde efter kursets afslutning. Ansættelserne omfatter både konfrontationstimer og forberedelsestid (herunder læsning og feed-back på en opgave på kurset).

Kurset Kvantitativ metode omfatter kompetencer i at anvende kvantitative metoder til at analysere samfundsvidenskabelige kvantitative data samt bruge det statistiske software STATA til bearbejdning og analyse af kvantitativ empiri. Kurset vil give en indføring i survey metode, deskriptiv statistik, statistiske standardfordelinger, hypotese-test ved statistiske metoder til analyse af sammenhænge mellem kategoriske, ordinale og kontinuere variable, herunder chi-i-anden, t-tests, pearsons r og OLS- regression.

Efter kursets forelæsninger i store auditorium har de studerende øvelser, som afholdes på 4 hold. Øvelserne er af 2 x 45 min. varighed og øvelsesmaterialet er forberedt på forhånd. Opgaven for hjælpelærerne er, sammen med en videnskabelig medarbejder, at understøtte de studerende ved løsning af opgaverne og svare på spørgsmål fra de studerende. Vi forventer derfor at instruktorerne:
  • er fortrolige med statistik
  • er rutinerede brugere af STATA
  • arbejder sammen med underviserne og deltager i kursets forelæsninger

Kvalifikationer
Ansøgere skal have interesse for og viden om kvantitativ metode. De skal desuden være vant til at arbejde med STATA. Derudover skal instruktorerne kunne kommunikere til et større publikum.

Ansættelsesvilkår
Din ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst for studenterundervisere ved universiteter mv. indgået mellem Finansministeriet og Studenteransattes Landsforbund og Foreningen af Danske Lægestuderende og de hertil indgåede lokalaftaler.

Yderligere information
For yderligere information om stillingerne kontakt venligst kursusansvarlig Carina S. Bischoff, [email protected]. Vi forventer at afholde samtaler i uge 47 eller 48.

Jf. direktivet om løngennemsigtighed fremgår lønintervallerne for de forskellige jobkategorier på Roskilde Universitet her.

Ansøgning
Søg stillingen på https://ruc.dk/ledige-stillinger-pa-roskilde-universitet/

Ansøgningen skal indeholde:

1. Motiveret ansøgning

2. CV

3. Dokumentation for uddannelse

Ansøgningsfristen er 2. november 2026.

Materiale modtaget efter fristens udløb vil ikke blive taget i betragtning.

Roskilde Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge hos os.

Ansættelsesprocessen på Roskilde Universitet kan omfatte en risikovurdering som et værktøj til at identificere potentielle risici forbundet med nyansættelser, der sikrer arbejdspladsens sikkerhed, compliance og integritet.

Ansøgningsfrist: d. 2. november 2026

Lokation: Roskilde Universitet

Date limite de candidature

Tant que l’offre est en ligne

Niveau d'étude

Bac+3, Bachelor

Fonction

Education & Formation · Statistiques, Data & Math App