Aller au contenu

Medarbejder med opgaver indenfor natur og landbrug med passion for natur, biodiversitet og dialog

CDI

Solrød, Danmark (Denmark)

Solrød Kommune

Association / Institution publique / Laboratoire

Publiée le 8 juin 2026

  • Contrat

    CDI

  • Lieu

    Solrød, Danmark (Denmark)

  • Date de début

    Dès que possible

  • Salaire

    Information non renseignée

  • Télétravail

    Non spécifié

Vil du være med til at beskytte og udvikle naturen i en kommune, hvor grønne ambitioner omsættes til konkrete handlinger? Trives du med at kombinere myndighedsarbejde, faglig fordybelse og dialog med borgere, landmænd og lodsejere, så er det måske dig, vi leder efter.

Gør en forskel for naturen i Solrød

Naturen er under pres, biodiversiteten skal styrkes, og der er stigende fokus på bæredygtig arealanvendelse. Derfor søger vi en kollega, som vil være med til at løse spændende myndighedsopgaver inden for natur- og landbrugsområdet - og samtidig bidrage til udviklingen af vores grønne kommune.

Hos os får du mulighed for at arbejde med både klassisk myndighedsbehandling og konkrete indsatser, der gør en forskel for naturen, landskabet og klimaet.

Din hverdag hos os

Du bliver ansat i Center for By og Bæredygtighed, hvor vi er ca. 80 medarbejdere. Du bliver en del af Afdelingen for Natur og Klima, som arbejder med natur, vand, klima, landbrug og miljøbeskyttelse. Vi er en fagligt stærk afdeling bestående af 10 kolleger, hvor sparring, samarbejde og godt humør er en naturlig del af hverdagen.

Arbejdet veksler mellem sagsbehandling på kontoret, møder med borgere samt besigtigelser og tilsyn ude i landskabet. Opgaverne spænder bredt - fra mindre naturopgaver og sagsbehandling af landbrugssager til større naturgenopretningsprojekter. Derfor søger vi en kollega, der både trives med fordybelse og med en hverdag, hvor ingen dage er helt ens.

Dine opgaver kan blandt andet være:
  • Myndighedsbehandling af landbrugssager, herunder tilsyn med husdyrbrug
  • Behandling af ansøgninger, anmeldelser og dispensationer på landbrugsområdet
  • Sagsbehandling efter naturbeskyttelsesloven, herunder besigtigelser af beskyttet natur
  • Gennemførelse af indsatser i Natura 2000-handleplaner og Solrød Kommunes naturkvalitetsplan
  • Diverse naturprojekter
  • Naturvurderinger i forhold til Natura 2000-områder og bilag IV-arter
  • VVM-screeninger og miljøvurderinger af projekter og planer
  • Dialog med borgere, lodsejere, landmænd og entreprenører
  • Tværgående samarbejde med kolleger og eksterne myndigheder

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse som biolog, cand.scient., agronom, miljøingeniør eller lignende.

Derudover ser vi gerne, at du:
  • Har erfaring med myndighedsopgaver inden for natur- og/eller landbrugsområdet
  • Kender relevant lovgivning, herunder naturbeskyttelsesloven, husdyrbrugslovgivningen, miljøvurderingsloven og habitatreglerne
  • Har interesse for eller erfaring med biodiversitet, naturforvaltning og Natura 2000-planlægning
  • Kan formidle faglige vurderinger klart og respektfuldt - både skriftligt og mundtligt
  • Arbejder struktureret og selvstændigt, samtidig med at du ser værdien af samarbejde

Det er et krav at du har kørekort.

Derfor skal du vælge Solrød Kommune

Hos os bliver du en del af en arbejdsplads, hvor faglighed og trivsel går hånd i hånd.

Vi tilbyder blandt andet:
  • Dygtige og engagerede kolleger med høj faglighed
  • Stor grad af selvstændighed og indflydelse på egne opgaver
  • Flextid mandag til torsdag, mulighed for hjemmearbejde og fleksibel fredag
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • Sociale arrangementer, idrætstilbud og en god kantine
  • En varieret hverdag med både skrivebordsarbejde og opgaver ude i felten

Løn og ansættelse

Du ansættes som miljømedarbejder, og stillingen indplaceres efter anciennitet på den relevante faglige overenskomst. Lønnen fastsættes ud fra kvalifikationer og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

Vi forestiller os, et årligt lønniveau mellem 380.000 kr. og 600.000 kr. afhængig af uddannelse og dokumenteret relevant erfaring. Hertil lægges pension på 21 % med mulighed for fritvalgsordning.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Lotte Kjær på telefon 56 18 23 30 eller mobil 29 10 30 92.

I Solrød Kommune gør vi en forskel sammen med borgerne. Vi arbejder for at virkeliggøre byrådets vision om, at Solrød skal være det bedste sted at leve og bo. Som arbejdsplads er vi et fællesskab, hvor vi løfter opgaverne på tværs af institutioner og afdelinger, og hvor du som medarbejder er en vigtig medspiller. Vi er i bevægelse og har hele tiden fokus på at lære og blive bedre. Vi tager ansvar for at løse opgaverne med blik for helheden, og du har som medarbejder indflydelse på løsningen af opgaverne og på din arbejdsplads.

Date limite de candidature

Tant que l’offre est en ligne

Niveau d'étude

Niveau Master, MSc ou Programme Grande Ecole

Fonction

Environnement & Développement durable