Naar de inhoud gaan

Jordnær geotekniker til Bjerringbro eller Roskilde

Vast contract

Viborg, Danmark (Denmark)

Asgaard Recruitment ApS

Gepubliceerd op 22 juni 2026

  • Contract

    Vast contract

  • Locatie

    Viborg, Danmark (Denmark)

  • Startdatum

    Zo snel mogelijk

  • Loon

    Informatie niet verstrekt

  • Thuiswerken

    Niet gespecificeerd

På vegne af Christensen/Kromann søger vi en erfaren og engageret geotekniker. Vi har afdelinger i både Bjerringbro og Roskilde, så du bliver tilknyttet den lokation, der passer dig bedst. Hos Christensen/Kromann bliver du en del af et fagligt fællesskab med stor spændvidde og højt tempo, hvor du både kommer ud i felten og ind i dybden med beregninger og dokumentation.

Om virksomheden og rollen

Christensen/Kromann har siden 2010 leveret geoteknisk rådgivning til projekter i hele landet og har især bidraget til mange projekter inden for grøn energi og infrastruktur. De er specialister i det praktiske geotekniske arbejde og laver alt fra forundersøgelser og beregninger til tilsynsarbejde.

Om jobbet og din hverdag

Du får base i enten Bjerringbro eller Roskilde, hvor du arbejder sammen med flere erfarne kolleger og ledelsen. Her er kort vej til sparring, faglig dybde og kantinekaffe og en god blanding af rutiner og forskellighed i opgaveløsningen. Afdelingen har travlt, og du træder ind i en rolle, hvor du hurtigt vil få ansvar og blive inddraget i spændende projekter over hele landet.

Stillingen kombinerer feltarbejde med faglig fordybelse. Samtidig får du et særligt fokus på projektering og beregninger, som forventes at fylde ca. 30-35 % af din arbejdstid. Det kan f.eks. være udarbejdelse af geotekniske projekteringsrapporter, pælefundering, spunsberegninger og dokumentation til konstruktionsgrundlag.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:
  • Geoteknisk projektering og dokumentation - du sidder med egne opgaver ift. beregninger og rapporter
  • Tilsyn og opfølgning på byggepladser - med stor kontakt til både bygherrer og entreprenører
  • Geotekniske feltundersøgelser - herunder prøvetagning, bedømmelse og analyse af jordbundsforhold
  • Faglig sparring og kvalitetssikring i tæt samarbejde med teamet i Bjerringbro og resten af organisationen
  • Alsidig opgaveløsning - du bliver ikke låst fast i ét projekt, men kommer til at bidrage bredt

Stillingen rummer stor frihed og også forventningen om, at du tager ansvar, løser opgaver selvstændigt og byder ind, hvor der er brug for det.

Hvem er du?

Du har minimum 3+ års erfaring, men gerne mere, og du trives med en varieret hverdag, hvor du både arbejder med støv på skoene og dokumentation på skærmen.

Vi forestiller os, at du:
  • Er uddannet ingeniør med speciale i geoteknik eller har anden relevant faglig baggrund
  • Har erfaring med både feltarbejde og beregninger og nyder at veksle mellem det praktiske og det teoretiske
  • Kan selvstændigt løfte geotekniske beregninger
  • Er struktureret, nysgerrig og trives i dialog med både rådgivere, entreprenører og kolleger
  • Har lyst til at blive en del af en virksomhed med humor, faglighed og frihed under ansvar

Christensen/Kromann tilbyder:
  • En hverdag i et velfungerende kontormiljø med kolleger, du kan sparre med og grine med
  • En rolle, hvor du får ansvar og indflydelse
  • Mulighed for at prøve kræfter med forskellige projekttyper - fra grøn energi til større anlægsprojekter
  • Et arbejdsmiljø, hvor fagligheden er høj, men stemningen uformel
  • Tæt kontakt til ledelsen og kort vej fra idé til handling

Uiterste sollicitatiedatum

Zolang de vacature online is

Opleidingsniveau

Master-niveau of gelijkwaardig

Jobdomeinen

Civiele Techniek & Structuren