Naar de inhoud gaan

Videnskabelig assistent til kvalitativ sundhedsforskning

Tijdelijk contract 10 tot 12 maanden

Aarhus C, 8000 Aarhus (Denmark)

Gepubliceerd op 28 september 2026

  • Contract

    Tijdelijk contract 10 tot 12 maanden

  • Locatie

    Aarhus C, 8000 Aarhus (Denmark)

  • Startdatum

    Januari 2027

  • Loon

    Informatie niet verstrekt

  • Thuiswerken

    Niet gespecificeerd

Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet, Health, søger en videnskabelig assistent til kvalitativ sundhedsforskning pr. 1. januar 2027 eller snarest muligt derefter. Stillingen er en tidsbegrænset fuldtidsstilling på 12 måneder.

Institut for Folkesundhed

Som videnskabelig assistent på Institut for Folkesundhed bliver du en del af et internationalt anerkendt institut, hvor vi sammen arbejder for at fremme folkesundheden ved at forske i områder, der kan forebygge, behandle og lindre sygdom. Vi samarbejder bredt både internt og eksternt, og vi deler vores viden med borgere, beslutningstagere, erhvervsliv, praktikere og andre forskere - kommunalt, regionalt, nationalt og internationalt. Instituttet bidrager til eller er ansvarlig for undervisningen i medicin, folkesundhedsvidenskab, idrætsvidenskab, optometri og sygepleje. På Institut for Folkesundhed får du ca. 200 kolleger - heraf halvfems videnskabelige medarbejdere og et tilsvarende antal ph.d.-studerende. Vi arbejder tæt sammen på tværs af fagområder, har en uformel omgangstone og prioriterer et sundt arbejdsmiljø højt. Du kan læse mere om instituttet her og om fakultetet her.

Dine arbejdsopgaver

Som videnskabelig assistent er dine primære opgaver at arbejde på et forskningsprojekt om implementering, organisering og forankring af tværsektorielle FACT-indsatser i psykiatri. Du bidrager til udviklingen af instituttets fagområde gennem undervisning og forskning af høj international kvalitet. I dit daglige arbejde har du et tæt samspil med dygtige kolleger.

Projektet handler om samarbejdet mellem socialpsykiatrien og behandlingspsykiatrien i tre kommuner og en region om at udvikle en fælles indsats for voksne med svære psykiske lidelser. Arbejdet med modellen begyndte i 2019, projektet gik i gang i 2020, og siden har det udviklet sig gennem flere faser med fokus på både implementering og overgang til mere varig drift. Forskningsprojektet bygger på et stort kvalitativt datamateriale med observationer, interviews, fokusgruppeinterviews og dokumenter.

Du kommer især til at indsamle mere empiri gennem observationer, hvor du skal med medarbejdere rundt i deres daglige arbejde, interviews og dokumenter. Herudover kan du også få mulighed for at være med til analyse af materialet. Det kan fx være gennemlæsning, kodning, systematisering og sammenfatning af interviews, observationsnoter og dokumenter. Der vil også være mulighed for at bidrage til artikelskrivning og anden forskningsformidling.

Du refererer til institutleder Michael Baggesen Klitgaard og i det daglige til professor Viola Burau.

Dine kompetencer

Du har en baggrund inden for folkesundhedsvidenskab, sociologi, statskundskab, samfundsvidenskab eller lignende. Du har erfaring med kvalitative metoder.

Som person har du gode samarbejdsevner, er imødekommende og evner at bidrage til et godt arbejdsmiljø.

Vi forventer du taler og skriver flydende engelsk.

For at kunne blive bedømt kvalificeret til stillingen, skal du opfylde disse faglige kriterier.

Shortlisting vil blive anvendt.

Spørgsmål til stillingen

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte professor Viola Burau, mail: [email protected], tlf.: +45 93508439.

Arbejdsstedet er Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet, Dalgas Avenue 4, 8000 Aarhus C, Danmark.

Ansættelsesgrundlag


Ansøgning

Din ansøgning skal indeholde følgende:


Vi henviser til fakultetets Vejledning for ansøgere.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Uiterste sollicitatiedatum

Zolang de vacature online is

Opleidingsniveau

Master-niveau of gelijkwaardig

Jobdomeinen

Onderzoek & ontwikkeling

Meer informatie over het bedrijf

Aarhus University - Network Profile

Aarhus Universitet