Naar de inhoud gaan

Praktikant i kommunikation og fundraising til OpenLaw

Stage 4 tot 6 maanden

Copenhagen (Denmark)

OpenLaw

Gepubliceerd op 8 oktober 2026

  • Contract

    Stage 4 tot 6 maanden

  • Locatie

    Copenhagen (Denmark)

  • Startdatum

    Februari 2027

  • Loon

    Onbetaald

  • Thuiswerken

    Gedeeltelijk

Danmarks love er tilgængelige for enhver: de kundgøres i Lovtidende. Lovens anvendelse er det ikke. Domstolenes afgørelser viser, hvordan loven fortolkes og anvendes, men for en stor del af sagerne fra de højere instanser er afgørelsen ikke offentligt tilgængelig.

Det arbejder OpenLaw for at ændre. Foreningen søger nu en praktikant, der er god til at skrive og formidle. Du kan komme fra journalistik eller kommunikation, men lige så godt fra jura, samfundsfag eller humaniora. Som praktikant hjælper du os med at fortælle om det, vi laver, og med at rejse de midler, arbejdet kræver.

Om OpenLaw
OpenLaw er en almennyttig, non-profit forening, stiftet i 2025. Vores applikation på openlaw.dk skaber et overblik over sagerne fra de højere instanser. Vi overvåger retslisterne fra Højesteret, Østre Landsret, Vestre Landsret og Sø- og Handelsretten, og i dag rummer applikationen mere end 16.000 sager. Har du brug for en kopi af en konkret afgørelse, kan du bruge funktionen anmod, så indhenter vi afgørelsen og stiller den samtidig til rådighed for andre brugere. Alt er gratis og uden login. Blandt foreningens partnere er Danske Advokater, Spinnaker Nordic, Juris og JURAI.

Det laver du
Praktikken står på to ben: kommunikation og fundraising.

Kommunikation
  • Finde historierne i retslisterne og skrive korte, præcise tekster om de principielle sager, der verserer ved de højere instanser
  • Skrive og udgive indhold på LinkedIn, på openlaw.dk og i foreningens nyhedsbrev
  • Holde kontakten til journalister og fagmedier, der dækker retsvæsenet, og sælge historier ind

Fundraising
  • Kortlægge fonde og puljer, der støtter retssikkerhed, åbenhed og formidling, og holde styr på frister
  • Skrive fondsansøgninger sammen med bestyrelsen, fra første udkast til færdig ansøgning
  • Hjælpe med at hverve nye medlemmer og partnere

Dertil kommer andre opgaver undervejs, for vi er en lille forening, og tingene hænger sammen.

Det skal du kunne
  • Du skriver et klart og præcist dansk og kan tilpasse sproget til modtageren, hvad enten det er en fond, en journalist eller en bruger på LinkedIn
  • Du kan finde historien i et tørt dokument og fortælle den, så andre end jurister forstår den, uden at den bliver forkert
  • Du tager gerne kontakt til folk, du ikke kender, og tjekker altid efter, før noget bliver udgivet
  • Du bruger AI-værktøjer, hvor de hjælper, og ved, hvornår de ikke gør
  • Du er nysgerrig på, hvordan domstolene arbejder, og har lyst til at lære, hvordan en forening bliver finansieret

Du behøver ikke at kunne jura, og erfaring med fundraising er ikke en forudsætning.

Det får du
  • Det, du skriver, bliver udgivet, og de ansøgninger, du er med til at skrive, bliver sendt
  • Et løbende overblik over sagerne fra de højere instanser, som du kan finde historier i
  • Praktisk erfaring med både kommunikation og fundraising, to fag, der sjældent læres i samme praktik
  • Tæt sparring med bestyrelsen og indblik i, hvordan en ny forening bliver bygget op


Det praktiske
Praktikken skal indgå som en formel del af din uddannelse, typisk som et projektorienteret forløb, og vi tilpasser omfanget til dit studies krav, uanset om det fylder 15 eller 30 ECTS. Vi sigter efter forårssemestret 2027 med start 1. februar, og fristen er 1. november 2026, men vi læser ansøgninger løbende og hører gerne fra dig, hvis du kan begynde før. Praktikken er ulønnet. Du arbejder fra København med fleksible timer, og en del af arbejdet kan foregå hjemmefra.

Sådan søger du
Besvar spørgsmålene i ansøgningen, og send et link til noget, du har skrevet. Vi læser det hele, så skriv konkret: hellere ét rigtigt eksempel end fem generelle.

Uiterste sollicitatiedatum

Zolang de vacature online is

Opleidingsniveau

Bachelor-niveau of gelijkwaardig; Master-niveau of gelijkwaardig

Jobdomeinen

Communicatie, PR & Evenementen · Journalistiek, media en uitgeverij