Gå til indhold

Junior projekt- og partnerskabskoordinator indenfor den grønne omstilling - Afd. for Forskning, Rådgivning og Innovation

Tidsbegrænset stilling 10 til 12 måneder

2800 Lyngby (Denmark)

Offentliggjort den 8. oktober 2026

  • Opslagstype

    Tidsbegrænset stilling 10 til 12 måneder

  • Sted

    2800 Lyngby (Denmark)

  • Startdato

    Så hurtigt som muligt

  • Løn

    Oplysninger ikke angivet

  • Hjemmearbejde

    Ikke specificeret

Vil du arbejde tæt på forskere, virksomheder og offentlige aktører om konkrete projekter inden for den grønne omstilling? Og har du lyst til at være med til at skabe struktur og fremdrift i samarbejder på tværs af DTU og eksterne partnere?

DTU søger en junior projekt- og partnerskabskoordinator. Du bliver en del af vores arbejde med at udvikle og understøtte strategiske samarbejder inden for den grønne omstilling. Bl.a. med fokus på energiområdet og vores aktiviteter i GreenLab Research Platform i Skive og DTU Hub Fredericia.

Stillingen giver dig mulighed for at få erfaring med projektledelse, forskningssamarbejder og innovationsprojekter i krydsfeltet mellem universitet, virksomheder og offentlige aktører. Du bliver en del af kontoret for Partnerskaber med knap 15 medarbejdere (Afdelingen for Forskning, Rådgivning og Innovation) forankret i DTU's centrale ledelse og administration.

Dine primære opgaver
Du kommer til indgå i en række projekter på tværs af kontoret for Partnerskaber. Dine opgaver vil blandt andet være at:
  • koordinere aktiviteter og projekter omkring GreenLab Research Platform og DTU Hub Fredericia
  • planlægge og følge op på møder, workshops, seminarer og andre aktiviteter
  • sikre fremdrift på aftaler, deadlines og leverancer
  • understøtte samarbejdet med forskere på tværs af DTU's institutter
  • koordinere dialog og aktiviteter med virksomheder, universiteter, kommuner og øvrige samarbejdspartnere
  • udarbejde mødemateriale, præsentationer, korte notater og projektbeskrivelser
  • vedligeholde projektplaner, aktivitetsoversigter og dokumentation
  • hjælpe med kommunikation om aktiviteter, forskningsprojekter og resultater
  • bidrage til udvikling og gennemførelse af workshops og innovationsaktiviteter
  • hjælpe med at identificere nye muligheder for projekter og samarbejder inden for energi og grøn omstilling.

Du vil få mulighed for gradvist at få ansvar for egne aktiviteter og mindre projekter. Herunder også aktiviteter i relation til Energi-ø Bornholm, universitetets talent-program mv.

Om GreenLab Research Platform og DTU Hub Fredericia
En væsentlig del af dit arbejde vil være knyttet til to initiativer, hvor DTU samarbejder tæt med eksterne aktører. GreenLab Research Platform skaber rammer for forskning og innovation omkring fremtidens integrerede energi- og industrisystemer. Her arbejder forskere sammen med virksomheder og andre universiteter om problemstillinger relateret til blandt andet energisystemer, sektorkobling, industriel symbiose og grøn omstilling.

DTU Hub Fredericia er en platform for at skabe stærkere forbindelser mellem DTU's forskning og virksomheder og organisationer i området. Her vil du bidrage til at omsætte dialog mellem forskere og eksterne aktører til konkrete aktiviteter og samarbejder.

Du vil få en central rolle i at understøtte samarbejder og sikre, at aktiviteter og projekter udvikler sig i fællesskab med de involverede parter. Du kommer til at arbejde tæt sammen med den ansvarlige projektleder.

Din profil
Vi forestiller os, at du har en relevant kandidatuddannelse og er gerne nyuddannet. Din uddannelse kan eksempelvis være inden for samfundsvidenskab, innovation, teknologi, energi, bæredygtighed eller et andet relevant område. Det vigtigste er, at du interesserer dig for samspillet mellem teknologi, forskning og samfund.

Vi lægger især vægt på, at du:
  • har interesse for energi, innovation og grøn omstilling
  • trives med en stor kontaktflade og mange forskellige fagligheder
  • er god til at følge op og få opgaver afsluttet
  • kan holde overblik over flere parallelle aktiviteter
  • kommunikerer klart på dansk og engelsk
  • tager initiativ og selv opsøger den information, du mangler
  • har lyst til at lære projektledelse og partnerskabsudvikling i praksis.

Du behøver ikke være ekspert i energisystemer. Det vigtigste er, at du er nysgerrig og hurtigt kan sætte dig ind i nye fagområder.

Hvad kan du forvente?
Du kommer ind i et miljø, hvor du får mulighed for at arbejde med nogle af de store spørgsmål omkring den grønne omstilling og samtidig lære, hvordan forsknings- og innovationssamarbejder etableres og drives i praksis.

Du får:
  • tæt samarbejde med erfarne projekt- og partnerskabsudviklere
  • en bred kontaktflade på tværs af DTU
  • kontakt med forskere, virksomheder, universiteter og offentlige organisationer
  • mulighed for gradvist at tage større ansvar for egne projekter
  • erfaring med forsknings-, innovations- og partnerskabsprojekter
  • mulighed for at opbygge et stærkt netværk inden for det danske energi- og innovationsøkosystem.

Dit primære arbejdssted vil være DTU Lyngby Campus. Du skal forvente møder og aktiviteter i blandt andet Skive og Fredericia. Kørekort (B) er derfor en fordel, da stillingen indebærer regelmæssig kørsel mellem DTU's lokationer og eksterne samarbejdspartnere.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for Akademikere i staten (AC). Du ansættes som fuldmægtig. Der kan desuden forhandles tillæg i henhold til DTU's lønstruktur for AC TAP: www.inside.dtu.dk/human-resources/under-ansaettelsen/loen/loenstrukturer.

Tiltrædelse 1. december eller snarest derefter. Stillingen er en tidsbegrænset ansættelse frem til den 31. december 2028.

Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 1. november 2026.Åbn linket \"Ansøg nu\", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser.

Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent, Leon Aahave Uhd på < email slettet af sikkerhedsmæssige årsager > / 9351 1279 eller kontorchef Jan Eiersted Molzen på < email slettet af sikkerhedsmæssige årsager > / 2367 3670.

Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen. Da DTU arbejder med forskning i kritisk teknologi, hvormed der gælder særlige regler for blandt andet sikkerhed og eksportkontrol, kan der blive foretaget open source-baggrundstjek af kvalificerede kandidater til stillingen.

DTU - Til gavn for samfundet siden 1829
DTU er et af Europas førende tekniske eliteuniversiteter. Med forskning og uddannelser i international topklasse skaber vi løsninger på tidens store samfundsmæssige udfordringer og bidrager til at sikre Europas globale førerposition inden for bæredygtig teknologiudvikling. Siden H.C. Ørsted grundlagde DTU for snart 200 år siden, har vores mission været den samme: Vi udvikler og nyttiggør naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. DTU har 13.800 studerende, 1.600 ph.d.-studerende og 6.500 ansatte. Vi arbejder i et internationalt miljø og har en inkluderende, udviklende og uformel arbejdskultur. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.

Ansøgningsfrist

Så længe stillingen er online

Uddannelsesniveau

Kandidatuddannelsesniveau eller tilsvarende

Funktion

Miljø & Bæredygtig udvikling

Flere oplysninger om virksomheden

DTU - Danmarks Tekniske Universitet (Network Profile)

Danmarks Tekniske Universitet