Gå til indhold

Talstærk student søges til analyser på udlændinge- og integrationsområdet

Deltid/studiejob

Slotsholmsgade 12, 1216 København K (Denmark)

Offentliggjort den 28. maj 2026

  • Opslagstype

    Deltid/studiejob

  • Sted

    Slotsholmsgade 12, 1216 København K (Denmark)

  • Startdato

    Så hurtigt som muligt

  • Løn

    Oplysninger ikke angivet

  • Hjemmearbejde

    Delvist muligt

Vil du arbejde med statistik og registerbaserede analyser? Vil du være med til at afdække og monitorere udviklingen i ind- og udvandring, tendenser inden for international arbejdskraft og ændringer i nydanskeres integration? Så vil jobbet som student i Analyse og Monitorering i Udlændinge- og Integrationsministeriets departement være noget for dig.

Om jobbet

Som student hos os er du med til at udarbejde og formidle statistik og analyser om indvandring og integration. Analyserne vil spænde fra større analyser og bidrag til nye politiske initiativer til konkrete svar på spørgsmål fra Folketinget. De skal understøtte, at politiske beslutninger træffes på et oplyst og kvalificeret grundlag.

Vores statistik og analyser dækker et bredt område, og du kommer til at arbejde både med registerdata om fx demografi, arbejdsmarked, bolig, indkomst og kriminalitet og med spørgeskemaundersøgelser.

Alt afhængig af din viden og kompetencer kan opgaverne forandre sig, og du kan selv være med til at præge arbejdet. Der vil være rig mulighed for samarbejde og sparring med kontorets øvrige medarbejdere.  

Om os

Vi analyserer og følger udviklingen i ind- og udvandring, og hvordan det går for indvandrere og efterkommere i Danmark - fx med opholdsgrundlag, beskæftigelse og danskkundskaber. Vi gennemfører også målinger af medborgerskab, negativ social kontrol og grundlæggende værdier blandt indvandrere og efterkommere.

Metodisk spænder vi bredt og benytter alt fra simple krydstabeller til avancerede statistiske modeller. Vi arbejder med forskellige kvantitative datakilder, hovedsageligt registerdata fra Danmarks Statistik og Beskæftigelsesministeriet samt ministeriets egne register- og surveydata.

Vores arbejde sker under stor offentlig og mediemæssig bevågenhed og udføres i tæt samarbejde med de øvrige dele af ministeriet, andre ministerier, kommuner, arbejdsmarkedets parter og private aktører på området.

Om dig

Du er i gang med en lang videregående uddannelse, fx en samfundsvidenskabelig uddannelse, og vi ser gerne, at du som minimum har bestået 4. semester.

Vi forventer, at du:

  • har analytisk sans
  • har talforståelse og lyst til at arbejde med primært kvantitative metoder
  • har erfaring med at programmere i et statistikprogram, fx SAS, STATA eller R
  • er en solid bruger af Excel
  • har blik for kommunikation og er god til formidling
  • er omhyggelig, engageret og har gode samarbejdsevner

Yderligere information

Hvis du vil vide mere, er du meget velkommen til at kontakte chefkonsulent Henrik Torp Andersen på telefonnummer 61 98 33 25 eller på e-mail < email slettet af sikkerhedsmæssige årsager >.

Søg stillingen

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV og eksamensbevis mv. senest søndag den 21. juni 2026 kl. 23.59.

Vi forventer at holde samtaler i uge 26.

Løn- og ansættelsesvilkår

Du ansættes i Udlændinge- og Integrationsministeriets koncern efter OAO-S-Fællesoverenskomsten og HK-overenskomsten med en ugentlig arbejdstid på 15 timer.

Det er en forudsætning for stillingen, at du er aktiv studerende og indskrevet ved en højere læreanstalt, og at du kan dokumentere dette.

Ansættelsesområdet er Udlændinge- og Integrationsministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er departement, Slotsholmsgade 10-12, 1216 København K.

Du skal være sikkerhedsgodkendt til ”TJENESTEBRUG” for at arbejde i denne stilling og kunne opretholde denne under hele din ansættelse. Du kan læse om, hvordan vi behandler dine persondata her.

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Lige Adgang.

Ansøgningsfrist

Så længe stillingen er online

Uddannelsesniveau

Bachelorniveau eller tilsvarende; Kandidatuddannelsesniveau eller tilsvarende

Funktion

Administration

Flere oplysninger om virksomheden

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Din karriere - Samfundets tjeneste