Skip to content

Serviceteamet på Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi har to ledige stillinger som servicemedarbejder

Part-time / Student job

Copenhagen (Denmark)

Published on 16 May 2026

  • Contract

    Part-time / Student job

  • Location

    Copenhagen (Denmark)

  • Start date

    August 2026

  • Salary

    Information not provided

  • Remote working

    Not specified

Københavns Universitet illustration
Om instituttet

Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi er et institut under Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet. Instituttet forsker i udvikling af nye lægemidler, samt bidrager til forskningsbaseret undervisning inden for farmaceut- og lægemiddelvidenskab. Instituttet har ca. 300 medarbejdere fordelt på flere forskellige faggrupper.

Du kan læse mere om instituttet her: http://ilf.ku.dk.

Om serviceteamet

Instituttets serviceteam varetager mange praktiske opgaver, heriblandt daglig vedligehold af frokoststuer, opvask, kaffemaskine, glasvask, affald, non-GMO-laboratorier m.m. Serviceteamet består af 6 personer, som du vil blive en del af. Vi søger servicemindede kollegaer, der kan hjælpe os med at passe instituttets eftermiddagsopgaver hovedsageligt i vores tekøkkener. Stillingen ønskes besat den 15. august 2026 eller snarest derefter.

Dine opgaver

Arbejdsopgaverne vil hovedsaligt bestå af:

  • Pasning af instituttets 12 køkkener og kaffemaskiner
  • Opvask af service fra frokoststuer
  • Returnering af kantineservice
  • Afløser ved ferie/fravær af kollega
  • Ad hoc-opgaver som hjælp til vask af duge og klude, autoklavering, laboratorieopvask m.m.

Derudover vil der være behov for, at du hjælper med oprydning efter instituttets receptioner og andre arrangementer. Disse opgaver er ikke så hyppige, og vil primært ligge fredag eftermiddage.

Dine kompetencer

Vi forventer, at du er praktisk anlagt, grundig og ansvarsbevidst samt fleksibel mht. placering af timer og timeantal. Ydermere skal du kunne beherske engelsk. Det vil være en fordel hvis du har kendskab til arbejde i et laboratorium og viden om kemi og lettere rengøring.

Løn- og ansættelsesforhold

Ansættelsen er varig og til besættelse den 15. august 2026. Arbejdstiden er som udgangspunkt 8 timer ugentligt, fordelt på to-tre eftermiddage om ugen, hvilket gør stillingen velegnet som studiejob. Mødetid er omkring kl. 15-18.

Løn- og ansættelsesforhold sker efter reglerne mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes organisationer - Det Statslige Område (OAOS-fællesoverenskomsten) og efter Organisationsaftalen for Lager- og handelsarbejdere i hovedstaden.

Afholdelse af ferie planlægges således, at det altid sker forskudt af servicegruppens øvrige ansatte.

Yderligere oplysninger

Spørgsmål til stillingen kan rettes til leder af Serviceteamet Katrine Krydsfeldt, telefon 35 33 66 92 eller e-mail: < email deleted for security reasons >.

Sådan søger du stillingen

Send din ansøgning vedlagt CV via Jobportalen (tryk på linket "Søg stillingen" nederst i opslaget) senest den 14. juni 2026.

Københavns Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen

Application deadline

As long as the job is online

Study level

No level prerequired

Job Category

Customer service

More about the company

Københavns Universitet

Drevet af intellektuel kreativitet og kritisk tænkning siden 1479