Skip to content

Er du nysgerrig på udlændingeret og forvaltningsret? Grib muligheden for at blive studentermedhjælper i Udlændingestyrelsens Center for Ophold

Part-time / Student job

Farimagsvej 51A, 4700 Næstved (Denmark)

Published on 19 June 2026

  • Contract

    Part-time / Student job

  • Location

    Farimagsvej 51A, 4700 Næstved (Denmark)

  • Start date

    As soon as possible

  • Salary

    Information not provided

  • Remote working

    Partial

Hvis du motiveres af at arbejde på et område med stor samfundsmæssig betydning, politisk interesse og mediebevågenhed, og gerne vil stifte nærmere bekendtskab med forvaltningsret og udlændingeret, så er det måske dig, vi søger.

Velkommen til Udlændingestyrelsen!

Hos os er du med til at løse meningsfulde opgaver, som både har betydning for samfundet og for den enkelte. Vi er en arbejdsplads med høj faglighed, uformel omgangstone og stærkt kollegialt sammenhold. Du bliver en del af et politisk miljø, hvor du udfordres fagligt og personligt, og vil få indblik i arbejdet som embedsmand i centraladministrationen.

For tiden er der ledige stillinger som studentermedhjælper i flere af vores kontorer i styrelsens Center for Ophold, som er beliggende i Næstved. I centeret behandler vi bl.a. ansøgninger om familiesammenføring, herunder sager om forlængelse, permanent ophold, bortfald og inddragelse af opholdstilladelser på familiesammenføringsområdet. Du vil indgå i et spændende og fagligt stærkt miljø, hvor kvalitet er afgørende, og tempoet er højt.

Dine arbejdsopgaver

Som student i Center for Ophold får du bl.a. til opgave at:

  • yde støtte til sagsbehandlernes arbejde, herunder svare på henvendelser fra borgere
  • udføre lettere sagsbehandling,
  • sende klagesager til Udlændingenævnet,
  • behandle anmodninger om aktindsigt,
  • udføre kopierings- og scanningsopgaver.

Om dig

Vi ser gerne, at du:

  • er i gang med en relevant uddannelse inden for jura, statskundskab, sociologi eller andre samfundsrelevante uddannelser
  • er mødestabil og ansvarsbevidst
  • er kvalitetsbevidst og struktureret,
  • har gode samarbejdsevner og er god til at kommunikere
  • har gode skriftlige dansk- og engelskkundskaber og
  • trives i en foranderlig hverdag, da vores opgaver påvirkes af omverdenen og har stor mediebevågenhed.

Nysgerrig?

Vil du vide mere om stillingen som studentermedhjælper, er du velkommen til at kontakte kontorchef i Kontoret for Familiesammenføring Lisbeth Hansen på tlf. 61385539 eller mail: < email deleted for security reasons >, eller souschef i Kontoret for Permanent Ophold Matilde Holck på tlf. 21279916 eller mail: < email deleted for security reasons >.

Søg jobbet

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV og karakterudskrift eller eksamensbevis mv. senest søndag d. 28. juni 2026.

Vi forventer at holde samtaler i slutningen af uge 27. 

Løn- og ansættelsesvilkår

Du ansættes som studentermedhjælper efter OAO-S-Fællesoverenskomsten og organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK). Du arbejder 15 timer om ugen, og du skal dokumentere, at du er aktiv studerende og indskrevet ved en højere læreanstalt under hele din ansættelse.

Ansættelsesområdet er Udlændinge- og Integrationsministeriet med tilhørende institutioner, og arbejdsstedet er Udlændingestyrelsen, Farimagsvej 51A, 4700 Næstved.

Politiets Efterretningstjeneste vil gennemføre et sikkerhedstjek af din person, så vi i Udlændinge- og Integrationsministeriet kan vurdere, om du er egnet til at varetage stillingen. Du skal løbende kunne bestå et sikkerhedstjek under hele din ansættelse. Du kan læse om, hvordan vi behandler dine persondata her

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Lige Adgang.

Application deadline

As long as the job is online

Study level

Master level or equivalent; Bachelor level or equivalent

Job Category

Admin

More about the company

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Din karriere - Samfundets tjeneste