Skip to content

SoMe studentermedhjælper til Lægeforeningen

Part-time / Student job

Kristianiagade 12, 2100 København Ø (Denmark)

Lægeforeningen

Government/ Charity/ Public Institution/ OtherMedicine / Pharmaceuticals / Health

Published on 21 September 2026

  • Contract

    Part-time / Student job

  • Location

    Kristianiagade 12, 2100 København Ø (Denmark)

  • Start date

    As soon as possible

  • Salary

    Information not provided

  • Remote working

    No remote working

Har du flair for sociale medier og lyst til at skabe indhold, der fanger målgruppen? Og har du interesse for kommunikation og sundhedspolitik? Så kan du være den studentermedhjælper, vi leder efter til vores kommunikationsteam.

 

Din nye arbejdsplads

Lægeforeningen søger en studentermedhjælper til kommunikation i afdelingen for Sundhedspolitik, Kommunikation og Analyse. Her bliver du en del af et fagligt stærkt miljø, hvor vi arbejder med Lægeforeningens politiske udvikling, analyser og kommunikation.

Du bliver tilknyttet vores presse- og kommunikationsteam.

 

Som studentermedhjælper kommer du især til at arbejde med vores sociale medier og får mulighed for at prøve kræfter med kommunikationsopgaver i en politisk interesseorganisation.

 

Hvis du interesserer dig for sociale medier, behøver vi næppe fortælle dig, hvor vigtigt video er. Til gengæld kan vi fortælle dig, at vi vil lave meget mere af det, og vi leder efter en, der har lyst til at være med.

 

Vi leder efter dig, der tænker i hooks, klip og formater, når du scroller gennem dit feed. Dig, der er fuld af idéer, og dig, der ser muligheder i at gøre indhold om læger og sundhedsvæsenet relevant for den brede befolkning og beslutningstagere.

 

Dine opgaver

Din primære opgave bliver at hjælpe med at skabe indhold til Lægeforeningens og Lægeforeningens formands sociale medier.

Dine opgaver vil blandt andet være at:

  • producere og tilpasse indhold til vores sociale medier, Instagram og LinkedIn
  • brainstorme og idéudvikle med SoMe-konsulenten
  • optage og redigere video til SoMe
  • skrive fængende tekster til forskellige målgrupper og platforme
  • hjælpe med at producere grafikker i Canva
  • følge med i aktuelle dagsordener og spotte muligheder for relevant indhold
  • hjælpe med den løbende planlægning og publicering af indhold
  • løse øvrige kommunikationsopgaver i teamet.

 

Din profil

Vi forestiller os, at du er i gang med en relevant videregående uddannelse inden for fx kommunikation, journalistik, medier eller lignende.

Vi lægger vægt på, at du:

  • har interesse for sociale medier og digital kommunikation
  • har erfaring med at producere video til SoMe – kan både være professionelt eller til egne kanaler
  • har blik for, hvad der fungerer på forskellige sociale medier
  • skriver godt og kan formulere dig klart, levende og målrettet
  • er kreativ og har lyst til at komme med idéer
  • har sans for visuelt indhold og gerne erfaring med fx Canva og videoredigering
  • arbejder struktureret og tager ansvar for dine opgaver
  • er nysgerrig og har lyst til at sætte dig ind i nye og til tider komplekse emner.

Det er en fordel, hvis du interesserer dig for sundhed, politik eller samfundsforhold, men vi forventer ikke, at du allerede er ekspert på området.

 

Yderligere information

Stillingen er på 15 timer ugentligt inkl. frokostpause. Vi er fleksible omkring tilrettelæggelsen af timer, så det harmonerer med dit studie. 

 

Aflønning sker efter Medarbejder- og Kompetencestyrelsens lønoversigt tabel 2.1.1 E4. Timelønnen forhøjes med et arbejdsgiverbetalt pensionsbidrag på 7,10 procent. Ferie optjenes og afholdes i henhold til ferieloven.

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte SoMe konsulent Marie Jagtman på tlf. +45 27647761

Søg stillingen

Upload din ansøgning og CV senest tirsdag den 4. oktober 2026 i Lægeforeningens rekrutteringssystem for at komme i betragtning.

 

Vi forventer at holde 1. samtaler i uge 41. Der kan blive gennemført en faglig case ifm. en eventuelt 2. samtale. 

 

Forventet ansættelsesstart snarest muligt, og senest den 1. december 2026

Application deadline

As long as the job is online

Study level

No level prerequired

Job Category

Communication, PR & Events

More about the company

Lægeforeningen

Lægeforeningen