Skip to content

Læser du jura, og vil du arbejde med forvaltningsret og databeskyttelsesret i praksis?

Part-time / Student job

Slotsholmsgade 12, 1216 København K (Denmark)

Published on 1 June 2026

  • Contract

    Part-time / Student job

  • Location

    Slotsholmsgade 12, 1216 København K (Denmark)

  • Start date

    August 2026

  • Salary

    Information not provided

  • Remote working

    Partial

Kunne du tænke dig at blive en del af Udlændinge- og Integrationsministeriets departement og bidrage til lovlig forvaltning i ministeriet? Så skal du læse med her!

Velkommen til din nye arbejdsplads

Du bliver en del af kontoret Forvaltningsret og Datasikkerhed i Udlændinge- og Integrationsministeriets departement. Vi behandler bl.a. departementets aktindsigtssager, klagesager vedrørende underliggende styrelser og sager indbragt for Folketingets Ombudsmand. Vi behandler desuden en bred vifte af opgaver relateret til databeskyttelsesret, udbudsret, informationssikkerhed og fysisk sikkerhed. Vi arbejder også tæt sammen med en række interne og eksterne parter, herunder departementets øvrige kontorer, underliggende styrelser, journalister samt øvrige ministerier.

Du bliver en del af vores studenterenhed i kontoret, som spiller en helt central rolle i kontorets arbejde med aktindsigter, og som understøtter kontoret med at løse en række udfordrende og alsidige arbejdsopgaver inden for generel forvaltningsret, databeskyttelsesret, udbudsret, informationssikkerhed og fysisk sikkerhed.

Som studerende i kontoret bliver du godt introduceret til retsområdet og lovene - også som helt ny i forvaltningsretten. Dine opgaver ændrer sig gradvist i takt med, at de typiske opgaver kommer mere ind under huden, og du får gode muligheder for at udvikle dig. Opgaverne er primært ren jura, men du får også indsigt i, hvordan et departement generelt er skruet sammen, og hvilken indflydelse arbejdet har for det politiske og vice versa. Du vil komme ind på en arbejdsplads, hvor der er plads til gode såvel som dumme spørgsmål, en uformel tone over frokostbordet og en rummelighed til at få en hverdag med arbejde, undervisning og eksamen til at hænge sammen.” - Silje, student i Forvaltningsret og Datasikkerhed

Vil du vide mere om os, så klik her.

Dine arbejdsopgaver

Du kommer primært til at beskæftige dig med forvaltnings- og offentlighedsloven samt de databeskyttelsesretlige regler (GDPR). Du vil derfor få grundig indsigt i arbejdet med de grundlæggende regler, som alle offentlige myndigheder skal overholde.

Du vil derudover få mulighed for at bistå med forskellige juridiske og administrative opgaver, herunder:

  • sagsbehandling i sager om indsigt og aktindsigt, herunder friststyring, indhentelse af relevant materiale fra andre kontorer og udarbejdelse af udkast til korrespondance i sagerne – bl.a. afgørelser
  • juridisk informationssøgning inden for databeskyttelsesret og forvaltningsret
  • bidrag til udarbejdelse af notater
  • opgaver vedrørende it, herunder Adobe og F2
  • opgaver vedrørende vidensdeling
  • deltage i opgaver med udbudskontrol
  • registrering af sikkerhedshændelser og brud på persondatasikkerheden
  • diverse ad hoc-opgaver

Vi sørger selvfølgelig for en grundig oplæring, så du bliver klædt på til at løse opgaverne. Efterhånden, som du får mere erfaring, vil du løbende få et mere selvstændigt ansvar i aktindsigtssager, ligesom opgaverne vil blive tilpasset løbende.

Om dig

Vi forestiller os, at du læser jura eller lignende.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • er analytisk, struktureret og grundig
  • bidrager til et godt samarbejde med både kollegaer i eget og andre kontorer
  • kan arbejde selvstændigt med dine arbejdsopgaver uden at være bange for at spørge om hjælp, når det er nødvendigt
  • er serviceminded og hurtigt kan sætte dig ind i nye opgaver og bevare overblikket
  • er god til både mundtlig og skriftlig kommunikation

Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har kendskab til forvaltningsret eller databeskyttelsesret.

Vi forventer, at du kan arbejde ca. 15 timer ugentligt, som kan placeres fleksibelt i forhold til dit studie. Vi tager naturligvis hensyn til eksamensperioder.

Vi tilbyder dig

Du får 12 engagerede kolleger - primært jurister - med forskellige erfaringer, perspektiver og opgaver. Vi arbejder meget dialogbaseret og drøfter ofte faglige problemstillinger.

Du vil blive en del af et fællesskab, hvor den juridiske og informationssikkerhedsmæssige faglighed er i højsædet, og hvor der lægges stor vægt på den løbende faglige udvikling af alle medarbejdere. Vores hverdag er dynamisk med en bred kontaktflade i ministeriet og til tider med stor mediemæssig bevågenhed. Vi vægter derudover det sociale fællesskab i og uden for arbejdstiden.

Du får også mulighed for at blive en del af departementets studenterfællesskab, hvor studentermedhjælpere fra alle departementets kontorer mødes flere gange om året til både sociale og faglige arrangementer.

Nysgerrig?

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte fungerende souschef Christian Bennekou Matthiesen på tlf. 61 98 36 47 eller på e-mail < email deleted for security reasons > eller specialkonsulent Sam Salehi på tlf. 61 98 34 85 eller på e-mail < email deleted for security reasons >

Søg jobbet

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV og eksamensbevis mv. senest søndag den 21. juni 2026.

Vi forventer at holde samtaler i uge 26

Løn- og ansættelsesvilkår

Du ansættes som studentermedhjælper efter OAO-S-Fællesoverenskomsten og organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK). Du ansættes med en arbejdstid på gennemsnitligt 15 timer om ugen, og du skal dokumentere, at du er aktiv studerende og indskrevet ved en højere læreanstalt under hele din ansættelse.

Ansættelsesområdet er Udlændinge- og Integrationsministeriet med tilhørende institutioner, og arbejdsstedet er departementet, Slotsholmsgade 10-12, 1216 København K.

Du skal være sikkerhedsgodkendt til ”HEMMELIGT” for at arbejde i denne stilling og kunne opretholde denne under hele din ansættelse. Du kan læse om, hvordan vi behandler dine persondata her.

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Lige Adgang.

Application deadline

As long as the job is online

Study level

Bachelor level or equivalent; Master level or equivalent

Job Category

Admin

More about the company

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Din karriere - Samfundets tjeneste