Skip to content

Academy Trainee til HARDI INTERNATIONAL

Graduate Programme / Job Rotation Programme 19 to 24 months

Guldborgsund, Danmark (Denmark)

HARDI INTERNATIONAL A/S

Large company

Published on 15 August 2026

  • Contract

    Graduate Programme / Job Rotation Programme 19 to 24 months

  • Location

    Guldborgsund, Danmark (Denmark)

  • Start date

    As soon as possible

  • Salary

    Information not provided

  • Remote working

    Not specified

HARDI Academy Trainee - kickstart din karriere i landbrugsmaskinbranchen Interesserer du dig for landbrug og maskiner - og drømmer du om en karriere i landbrugsmaskinbranchen?
Som HARDI Academy Trainee kommer du helt ind i maskinrummet hos en international producent af landbrugsmaskiner. Du bliver en del af HARDI Academy, som står for produkt- og servicetræning af vores globale salgsorganisation, importører og forhandlere.

Her får du praktisk erfaring, ansvar og masser af produktviden - og du kommer til at arbejde med både maskiner og mennesker fra hele verden.

Som trainee vil du blandt andet:

- Deltage i kurser, demonstrationer, udstillinger, produktlanceringer og kundeevents.

- Opbygge produktviden om HARDIs og konkurrenternes maskiner.

- Undervise på produkt- og salgskurser sammen med vores produktspecialister.

- Udarbejde kursus- og træningsmateriale.

- Understøtte vores internationale organisation med lokale produkttræninger.

- Hjælpe Product Management og Marketing med bl.a. foto, video, SoMe og produktmateriale.
Hvem er du?
Vi leder efter dig, der er nysgerrig, engageret og klar på at lære. Du har interesse for landbrug og maskiner - men du behøver ikke allerede at være ekspert i marksprøjter. Det skal vi nok lære dig!

Måske er du nyuddannet eller ved at afslutte en uddannelse som landmand, jordbrugsteknolog, agrarøkonom, maskinfører eller landbrugsmaskinmekaniker. Din præcise uddannelse er dog ikke afgørende.

Du skal have mod på at stå foran andre og formidle din viden, og da vi arbejder internationalt, skal du kunne begå dig godt på engelsk - både mundtligt og skriftligt.
To år med fart på din udvikling
Trainee-forløbet varer 2 år og tilrettelægges, så det passer til dig og din udvikling. Undervejs får du mulighed for korte ophold i andre afdelinger og dermed et indblik i de mange karriereveje, der findes hos HARDI.

Du kommer med interessen og lysten til at lære - vi kommer med maskinerne, produktviden og mulighederne.

Klar til at starte din karriere hos HARDI?
Har du spørgsmål til stillingen bedes du rette henvendelse til Academy Manager Morten N. Jørgensen på telefon +45 6198 4729

Send din ansøgning via jobportalen. Samtaler holdes løbende.

Application deadline

As long as the job is online

Study level

Vocational, Under-bachelor, Short-cycle higher education level

Job Category

Agronomy & Biology