Skip to content

Bliv stationsbestyrerelev hos Midtjyske Jernbaner og vær med til at køre Danmarks første batteritog

Apprenticeship 10 to 12 months

Lemvig, Danmark (Denmark)

Midtjyske Jernbaner Drift A/S

Published on 15 June 2026

  • Contract

    Apprenticeship 10 to 12 months

  • Location

    Lemvig, Danmark (Denmark)

  • Start date

    As soon as possible

  • Salary

    Information not provided

  • Remote working

    Not specified

Hos Midtjyske Jernbaner går det stærkt i øjeblikket, for vi har netop sat Danmarks første batteritog i drift og er godt i gang med at udfase vores gamle dieseltog. Samtidigt betyder den spændende udvikling en stigende mængde travlhed, som betyder, vi har brug for endnu en dygtig stationsbestyrer til vores driftsafdeling i Lemvig. Kunne du tænke dig en uddannelse som stationsbestyrer, så læs mere her.

Om jobbet
Som stationsbestyrer bliver du ansvarlig for den samlede trafikafvikling på de strækninger, hvor Midtjyske Jernbaner i dag er infrastrukturforvalter. Du skal således overvåge og styre togtrafikken på Lemvigbanen, der strækker sig fra Vemb til Thyborøn, og på Vestbanen, der løber mellem Varde og Nr. Nebel. Vi anvender i dag RMS 2000-anlæg til vores fjernstyring.

Som stationsbestyrer vil dine opgaver spænde vidt fra fjernstyring af togtrafikken til en lang række back office opgaver. Derudover vil du også være ansvarlig for at løse opgaver af mere driftsmæssig karakter, så som at disponere afløsere for lokomotivførerne ved sygdom, til- og aflyse tog og varetage de dertilhørende opgaver, ikke mindst rekvisition af erstatningsbefordring.

Uddannelsen består af en blanding af teoriundervisning og praktik, og du får løn under hele forløbet. Består du uddannelsen, er du efterfølgende garanteret fastansættelse som stationsbestyrer.

Alle vores stationsbestyrere deltager i en vagtordning, hvor nat- og weekendarbejde indgår, men med favorable arbejdstider ift. resten af branchen.

Hvis du vil vide mere om jobbet som stationsbestyrer, kan du tage et kig på vores Instagram eller Facebook, hvor vi har lavet en video om jobbet.

Om dig - krav og forventninger
Du har en imødekommende personlighed med en naturlig autoritet. Du er ansvarsbevidst, struktureret og har et godt overblik. Du trives med at arbejde selvstændigt, og samtidigt er du holdspiller og værner om det gode og respektfulde samarbejde med dine kolleger og eksterne samarbejdspartnere. I pressede situationer formår du at holde hovedet koldt, og du prioriterer altid jernbanesikkerheden højest.

Det er vores opgave at sikre, at du bliver "klædt på" og uddannet, så du fagligt kan håndtere jobbets mange facetter.

Stillingen som stationsbestyrer kræver dog, at du som minimum:
  • Kan forstå, tale og skrive dansk
  • Er fortrolig med brug af IT
  • Har kørekort til personbil.

Stillingen er i øvrigt omfattet af bekendtgørelsen om helbredskrav på jernbaneområdet for sikkerheds-klassificerede funktioner, og du skal således kunne helbredsgodkendes inden for de givne rammer.

Vi gør opmærksom på, at vi som led i rekrutteringsprocessen vil bede om udlevering af straffeattest, og at vi vil gøre brug af personlighedstest.

Vi tilbyder
Vi tilbyder en spændende hverdag i en virksomhed med fokus på udvikling - både den forretningsmæssige og den personlige. Samtidigt får du et arbejdsliv, hvor der også er tid til fritid.

Derudover byder vi på:
  • Løn og pensionsordning efter overenskomst mellem KL og HK, under uddannelse
  • Fast ansættelse på 37 timer pr. uge
  • Sundhedsordning
  • Gode og velordnede arbejdsforhold og en masse engagerede kolleger.

Ansøgning
Lyder jobbet som stationsbestyrer som lige noget for dig, så send din ansøgning inkl. CV pr. mail hurtigst muligt til < email deleted for security reasons > senest den 6. juli 2026. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte driftschef Steven Diemar på < email deleted for security reasons > eller via mobil 61 24 68 84.

Ansættelsessamtaler vil blive afholdt løbende, med opstart på uddannelsen 1. oktober 2026.

Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset køn, religion og etniske tilhørsforhold til at søge stillingen.

Vi glæder os meget til at høre fra dig.

Om Midtjyske Jernbaner
Midtjyske Jernbaner blev grundlagt i 1879 og har hovedsæde i Lemvig. I dag er vi ansvarlige for togdriften på strækningerne Vemb-Lemvig-Thyborøn og Holstebro-Skjern. Derudover forvalter vi infrastrukturen på Vestbanen, der snor sig mellem Varde og Nr. Nebel. Tidligere hed vi VLTJ (Vemb-Lemvig-Thyborøn Jernbane) og kaldes det stadig i folkemunde.

Hos Midtjyske Jernbaner er vi midt i en spændende udviklingsproces. Siden 2020 er driften tredoblet, og vi har netop udskiftet vores otte dieseltog med syv nye batteridrevne tog. Batteritogene, der er et væsentligt omdrejningspunkt i vores bæredygtighedsstrategi, er de første af slagsen i Danmark. Vi kalder det "en naturlig rejse".

Selvom vi har haft vokseværk og nu beskæftiger flere end 90 medarbejdere, er vi stadig et mindre jernbaneselskab med en flad organisationsstruktur, og der er ikke langt fra idé til handling.

Vi lægger meget vægt på, at vi har et godt arbejdsmiljø med gensidig respekt, nærvær og høj trivsel, og du vil møde dygtige og engagerede kolleger, som trives med frihed under ansvar.

Du kan læse mere om os på vores hjemmeside, www.mjba.dk.

Application deadline

As long as the job is online

Study level

No level prerequired

Job Category

Infrastructures, Networks & Telecom