Skip to content

Adjunktvikarer inden for branding og marketing søges til Design og Business

Fixed-term Position 10 to 12 months

Herning, Danmark (Denmark)

VIA University College

Government/ Charity/ Public Institution/ Other

Published on 24 June 2026

  • Contract

    Fixed-term Position 10 to 12 months

  • Location

    Herning, Danmark (Denmark)

  • Start date

    As soon as possible

  • Salary

    Information not provided

  • Remote working

    Not specified

VIA Design og Business søger to branding- og marketingspecialister med relevant uddannelsesmæssig baggrund og masser af praktisk erfaring til at undervise på specialet Branding og Marketing Management.

Du skal undervise på den 2-årige Designteknologuddannelse, som er på akademiniveau, og på vores professionsbachelor i Design og Business, der er en overbygning på 1½ år. Du kommer til at indgå i et velfungerende team, og sammen dækker I både vores danske og engelsksprogede klasser.

Vi har et tæt samarbejde med aftagervirksomhederne i mode- og livsstilsbranchen og har et strategisk fokus på at bidrage til mere ansvarlige design- og produktionsprocesser og til troværdig branding og markedsføring.

Arbejdsopgaver
Dine arbejdsopgaver er alsidige og vil bestå af undervisning, udviklingsopgaver, projektledelse og driftsopgaver.

Vi underviser bl.a. i disse fag:
• udvikling af brandkoncepter
• strategisk ledelse og styring
• cross-media kommunikation
• kampagner
• forbrugeradfærd
• corporate branding

Udviklingsopgaver, projektledelse og driftsopgaver kan bl.a. bestå af:
• udvikling og planlægning af specialets fag på både Designteknolog- og Professionsbacheloruddannelsen
• udvikling, vejledning og afholdelse af prøver og eksaminer
• virksomhedsbesøg ifm. undervisning, praktik og projektsamarbejder
• koordinering og sparring med kolleger og eksterne undervisere

Du kan se specialets to uddannelsesniveauer her, hvor du også kan møde et par studerende, der fortæller om studierne:

https://www.via.dk/uddannelser/designteknolog/branding-and-marketing-management

https://www.via.dk/uddannelser/design-og-business/branding-and-marketing-management

Kvalifikationer
Vi lægger vægt på, at du har:
  • en relevant videregående uddannelse indenfor branding og marketing, minimum på bachelorniveau og gerne på kandidatniveau
  • flere års brancherelevant praksiserfaring - f.eks. indenfor e-commerce & webdesign, digital marketing, kreativ kommunikation og konceptudvikling
  • undervisererfaring og passion for at inspirere og motivere unge studerende på deres læringsrejse
  • interesse for - og kendskab til - mode-, møbel- og livsstilsbranchen
  • vilje til at bidrage til en mere bæredygtig udvikling, jf. vores strategiske fokus
  • dedikation for og viden om den teknologiske og digitale udvikling, eks. Blockchain, Metaverse og AI
  • specialistviden inden for forskellige medier, herunder SoMe
  • omfattende erfaring med Adobe-programmerne og anden medierettet software
  • et godt netværk af virksomheder, der kan fungere som mulige samarbejdspartnere
  • engelskkundskaber på et niveau, så du ubesværet kan undervise i dit fag og indgå i mundtlig og skriftlig dialog med studerende i de internationale klasser

Vi tilbyder
Som underviser får du:
  • et spændende, selvstændigt og udviklingsorienteret job
  • ansættelse i en dynamisk organisation med entreprenante og fagligt dygtige kolleger
  • et meget kreativt og inspirerende arbejdsmiljø præget af åbenhed og tillid
  • gode muligheder for faglig kompetenceudvikling

Løn- og ansættelsesforhold
Der er tale om to tidsbegrænsede fuldtidsstillinger.

De ønskede ansættelsesperioder er:

21. juli 2026 - 21. december 2027 og
9. september 2026 - 31. december 2027.

Afhængig af din uddannelsesbaggrund sker ansættelsen i henhold til enten gældende overenskomst for akademikere i staten eller fællesoverenskomsten for LC/CO10 og organisationsaftalen for undervisere på erhvervsakademier og professionshøjskoler.

Ansættelserne er omfattede af Bekendtgørelse om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole nr. 1458 af 24. juli 2021.
Der er ikke mulighed for lektorkvalificering i stillingerne.

Link til stillingsstrukturen: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1458

Dit primære arbejdssted bliver Campus Herning, men du vil også få arbejdsdage på VIAs Campus på Sydhavnen i Aarhus.

Mere information
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of VIA Design & Business Gitte Villemoes Larsen på 87550506 senest den 7/7 2026.
Du kan læse mere om VIA Design og Business på vores website.
Du kan også læse mere om VIA University College.

Er du interesseret?
Send din ansøgning via linket i jobopslaget senest den 8. juli 2026
Vi holder samtaler løbende.

I VIA Design og Business uddanner vi studerende til mode- og livsstilsbranchen, som ønsker at bidrage til en ansvarlig udvikling. Vi har et praksisnært fokus og er altid i tæt dialog med branchen om dens behov og udvikling. Vores ca. 90 medarbejdere understøtter dagligt den høje kvalitet af design- og businessuddannelser, som vi tilbyder på både akademi- og bachelorniveau til vores ca. 1.000 danske og internationale studerende. VIA Design og Business er en del af VIA University College.

VI er VIA
VIA er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner med lokationer overalt i Region Midtjylland. Vi uddanner og efteruddanner bl.a. lærere, sygeplejersker, ingeniører, designere og mange flere. Vi udvikler uddannelser i tæt samarbejde med praksis. Vi er en arbejdsplads med fleksibilitet, frihed og gode muligheder for udvikling. Hvis du er nysgerrig på, hvordan det er at arbejde i VIA, kan du læse nogle af vores fortællinger her.

I VIA værdsætter vi kompetence og talent i alle former. Vi tror på styrken i diversitet og byder alle velkomne, uanset køn, alder, etnicitet eller baggrund. Vi opfordrer derfor alle til at søge stillingen og blive en del af et inkluderende fællesskab.

Læs mere om VIA University College på www.via.dk

Læs information om anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering på dette link: https://via.career.emply.com/persondatapolitik

Application deadline

As long as the job is online

Study level

Bachelor level or equivalent

Job Category

Marketing & Webmarketing