Skip to content

Underviser til timerester i virksomhedsøkonomi - gerne i kombination med andre gymnasiefag til Slotshaven Gymnasium.

Fixed-term Position 10 to 12 months

Holbæk, Danmark (Denmark)

NEG Slotshaven

Published on 23 June 2026

  • Contract

    Fixed-term Position 10 to 12 months

  • Location

    Holbæk, Danmark (Denmark)

  • Start date

    As soon as possible

  • Salary

    Information not provided

  • Remote working

    Not specified

Slotshaven Gymnasium søger underviser til timerester i virksomhedsøkonomi - gerne i kombination med andre gymnasiefag.

Slotshaven er gymnasiet, vi skaber sammen. Vil du være med? Vi er en del af NEG - Nordvestsjællands Erhvervs-og Gymnasieuddannelser, og har adresse i Holbæk

Vi forventer af dig:

- At du holder af at undervise, både i dit eget fag og i tværfagligt samarbejde.

- At du har mod på rollen som gymnasielærer - Ikke kun undervisning, men også det sociale,
relationelle og kollegiale arbejde.

- At du har lyst til at gøre en forskel for eleverne, bl.a. gennem ture, som kontaktlærer og den kontinuerlige faglige udvikling.

- At du har undervisningskompetence i dine fag eller er på vej til at få det.

Vi tilbyder:

Et årsvikariat, hvor du bliver del af et levende fagligt fællesskab med lærere, der interesserer sig for fag, formidling og ikke mindst de unge. Du bliver en del af et spændende gymnasium, der under ny ledelse er ved at tilpasse organisationen og sikre fortsat vækst og trivsel. Som nyansat på Slotshaven får du en erfaren fagkollega som mentor, og du får dit eget skrivebord i et forberedelseslokale med kollegaer fra forskellige faggrupper.

Slotshaven har ca. 700 HHX- og HTX-elever samt 60 undervisere. Vi bor i gåafstand fra stationen i Holbæk. Vi lægger vægt på at være et nærværende gymnasium, hvor relationen mellem elever, undervisere, øvrige ansatte og ledelse er tæt. Vi arbejder for et anvendelsesorienteret og praksisnært undervisningsmiljø samt en række samarbejdsrelationer, der rækker ud af huset. Vores undervisning styrker elevernes motivation, engagement og skaber samtidig forbindelse til nutidens samfund.

Du kan læse mere om Slotshaven Gymnasium på www.slotshaven.dk og mere om NEG på www.neg.dk. Du er velkommen til at kontakte vicerektor Søren Degn Rothmann på mail: < email deleted for security reasons >/ telefonisk: 20755665 for yderligere information.

Ansøgningsfristen er den 02/07 2026. Vær dog opmærksom på, at vi løbende afholder samtaler. Tiltrædelse den 3.8.2026.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem Staten og Gymnasieskolernes Lærerforening (GL).

Send din ansøgning med bilag via følgende ansøgningslink: https://apps.hrmeasy.dk/NEG/hrmeasy_recruit_neg.nsf/Jobapply?openform&parentid=111D5D11962ECCB1C1258E1E0025628E

Alle interesserede uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Application deadline

As long as the job is online

Study level

No level prerequired

Job Category

Education & Training