Vil du være med til at udvikle kunstneriske metoder og begreber, der kan styrke forståelsen af arkitekturens æstetiske dimensioner? Og vil du være en del af et miljø, hvor samarbejde på tværs af fagligheder, generationer og perspektiver er afgørende for at skabe arkitektur, der er bæredygtig, inkluderende og forankret i virkeligheden?
Arkitektskolen Aarhus opslår to ph.d.-stillinger med fokus på kunstnerisk metode- og begrebsudvikling. Stillingerne er en del af skolens strategiske satsning på at styrke arkitekturens bidrag til diskussionen om en smukkere arkitektur - forstået som en undersøgelse af æstetiske værdier i relation til samtidens planetære, samfundsmæssige og rumlige udfordringer.
I de kommende år har Arkitektskolen Aarhus et særligt fokus på transformation og kunstnerisk metode. På tværs af skalaer, typologier og emnefelter tager vores indsatser afsæt i dette fokus samt i beslægtede områder som historiebevidsthed, ressourceansvarlighed, teknologiforståelse og æstetisk resonans. De to ph.d.-projekter skal i denne sammenhæng bidrage til at udvikle nye kunstneriske begrebsligheder og metoder, der kan kvalificere og nuancere forståelsen af arkitekturens æstetiske dimensioner.
Stillingerne indgår i opbygningen af en ny faglig klynge inden for kunstnerisk metode, hvor etablerede forskningsmiljøer kobles med nye stemmer.
Ph.d.-projekt i kunstnerisk begrebsudvikling i arkitekturen
Dette ph.d.-opslag tager afsæt i samtidige forskydninger i arkitekturens rolle, selvforståelse og måder at praktisere arkitektur på. Den planetære krise udfordrer den moderne skelnen mellem natur og kultur og retter opmærksomheden mod altings forbundethed mellem det menneskelige og det mere-end-menneskelige. Samtidig ses en fornyet interesse for (hyper)lokale, stedsspecifikke karaktertræk som modvægt til globaliseringens uendelige og ulige ressourcestrømme. Parallelt vokser en villighed til at arbejde radikalt bevarende med eksisterende strukturer, materielle assemblager, sociale formationer og økologier, hvor arkitektoniske indgreb i højere grad betinges af og underlægges det allerede eksisterende.
Disse forskydninger peger mod nye æstetiske sensibiliteter og formgivningspraksisser. De udfordrer og transformerer eksisterende forestillinger om arkitekturens æstetiske grundlag, dens traditioner og selvforståelse samt de begreber, hvormed faget beskriver og vurderer sig selv.
Arkitektskolen efterspørger projekter, der undersøger, hvordan disse forandringer kan danne afsæt for nye kunstneriske begreber i arkitekturen. Projekterne kan tage udgangspunkt i studier af konkrete formgivningspraksisser, æstetiske undersøgelser eller arkitekturfaglige traditioner. De forventes at bidrage til udviklingen af almene begrebslige forståelser om arkitekturens æstetiske grundlag og disciplinære selvforståelse samt måder at praktisere arkitektur på og kan eksempelvis rette sig mod spørgsmål om skønhedsbegrebet, nye forsknings- og formgivningspraksisser eller pædagogiske perspektiver for arkitektuddannelsen.
Ansøgere opfordres til at formulere projektbeskrivelser, der klart redegør for projektets forskningsspørgsmål, faglige udgangspunkt og metodiske tilgang. Det skal fremgå, hvilke arkitekturfaglige, æstetiske eller begrebslige problemstillinger projektet undersøger, samt hvordan projektet forventes at bidrage til udviklingen af nye forståelser og begrebsligheder med relevans for arkitekturens selvforståelse, praksis og æstetiske grundlag.
Ph.d.-projekt - Materialebaseret transformation i arkitekturen
Dette ph.d.-opslag tager afsæt i behovet for at gentænke arkitekturens omgang med eksisterende materialer i lyset af klimabelastning, ressourceforbrug og transformation af eksisterende bygninger. Arkitektskolen efterspørger projekter, der undersøger, hvordan eksisterende og recirkulerede bygningsmaterialer kan aktiveres som arkitektoniske ressourcer i samspil med rumlige transformationer, ombygning og genanvendelse af eksisterende bygningsstrukturer. Målet er ikke materialeudvikling i sig selv, men at udvikle ny viden om, hvordan ansvarlig materialeanvendelse, transformation og arkitektonisk kvalitet kan integreres gennem kunstnerisk og design-drevet forskning.
Projektet skal være forankret i kunstnerisk og design-drevet forskning (Research through Design), hvor formgivning, materialearbejde og konkret afprøvning udgør centrale forskningsmetoder. Gennem skitser, modeller, prototyper og 1:1-afprøvninger forventes projektet at undersøge og udvikle nye arkitektoniske muligheder for genbrug, transformation og materialecirkulation. Det forventes, at projektet afprøves i konkrete eksisterende bygninger, enten foreslået af ansøgeren eller i tilknytning til Arkitektskolens eksisterende samarbejder.
Projektet skal belyse, hvordan arkitektoniske tilgange til genanvendelse og transformation kan udvikles med fokus på materielle, rumlige og æstetiske kvaliteter samt etiske perspektiver knyttet til ansvarlig ressourceanvendelse. Projektet forventes at udvikle viden, metoder eller principper med relevans ud over den konkrete case og bidrage til nye forståelser af materialebaseret transformation i arkitekturen.
Ansøgere opfordres til at formulere projektbeskrivelser, der klart redegør for projektets forskningsspørgsmål, faglige udgangspunkt og arbejdsmetoder. Det skal fremgå, hvordan projektet arbejder med formgivning, materialer og konkret afprøvning som en integreret del af forskningen, samt hvilke undersøgelser, eksperimenter og afprøvninger projektet forventer at gennemføre. Projektbeskrivelsen skal desuden tydeliggøre projektets forventede bidrag til udviklingen af nye arkitektoniske tilgange til genbrug, transformation og materialeanvendelse, herunder hvordan projektet forholder sig til arkitektoniske kvaliteter og ansvarlig ressourceanvendelse.
Om stillingerne
Indskrivning på Ph.d.-skolen med henblik på erhvervelse af ph.d.-graden i arkitektur er et krav for ansættelse. Ph.d.-uddannelsen er et treårigt videnskabeligt studieforløb, som omfatter undervisning og formidling i henhold til Bekendtgørelse om ph.d.-uddannelsen ved universiteterne og visse videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner.
Stillingerne er på fuld tid (37 timer pr. uge). Arbejdsstedet er Arkitektskolen Aarhus, Exners plads 7, 8000 Aarhus C, og den ph.d.-studerende forventes at være aktivt og regelmæssigt til stede i ph.d.-skolens miljø.
En ph.d.-studerendes opgaver omfatter bl.a. følgende:
På Arkitektskolen Aarhus kan vi tilbyde et kreativt og innovativt forsknings- og undervisningsmiljø, som også ph.d.-studerende bidrager aktivt til.
Vi flyttede i 2021 ind i Danmarks første nybyggede arkitektskole i hjertet af Aarhus med stærkt udvidede værkstedsfaciliteter og med en åben struktur, der appellerer til samarbejde på kryds og tværs af skolens mange fagmiljøer. Se faciliteterne her.
Med den nye bygning er skolen blevet en mere integreret del af byen og det omkringliggende område, som nu udgør et kreativt og socialt engagerende miljø. Et miljø, hvor morgendagens arkitektur bliver skabt i samarbejde med arkitektvirksomheder og byggebranchens andre aktører, iværksættere, kommune, byens borgere og samarbejdspartnere fra hele verden. Som en skandinavisk institution har vi en lang tradition for at dyrke en lokal tilgang til arkitekturen. Denne tradition er samtidig vores afsæt for et stærkt internationalt fokus.
Som ansat på Arkitektskolen Aarhus får du mulighed for at arbejde sammen med mennesker i forskellige aldersgrupper fra mange forskellige kulturer. Vi arbejder sammen på kryds og tværs, og vi spiller alle en vigtig rolle og har derfor en stemme uanset stilling. Vi tror på, at vi med gensidig anerkendelse og fokus på samarbejde kan skabe de bedste rammer for en attraktiv og levende arbejdsplads.
Vi ønsker stillingerne besat fra den 1. december 2026 eller hurtigst muligt derefter.
Ansøgning
Arkitektskolen Aarhus søger ph.d.-studerende med relevant akademisk baggrund på kandidatniveau.
Du skal uploade en ansøgning, som indeholder en projektbeskrivelse, der relaterer sig til et af projekternes emneområde. Projektbeskrivelsen skal indeholde en fagligt motiveret emnebeskrivelse og problemformulering, overvejelser om projektets teoretiske og metodiske tilgang samt overvejelser om forskningens forventede resultater. Ansøgningens samlede længde må ikke overskride seks A4-sider.
Desuden skal du uploade følgende dokumenter som pdf-filer:
Arkitektskolen Aarhus er en alsidig arbejdsplads med plads til forskellighed, og vi opfordrer alle interesserede ansøgere med de relevante kvalifikationer til at søge stillingerne.
Bemærk venligst, at stillingerne bliver slået op og vil blive besat i overensstemmelse med forskningsministeriets Bekendtgørelse af 12. april 2019 om ansættelse af kunstnerisk og videnskabeligt personale ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område
Shortlisting
Arkitektskolen benytter sig af shortlisting. Shortlisting betyder, at kun de ansøgere, der ud fra en samlet vurdering bedst matcher arkitektskolens behov, sendes videre til en faglig bedømmelse. Sorteringen sker i henhold til opslagets formelle og faglige krav til ansøgerne. Alle ansøgere vil blive informeret om, hvorvidt deres ansøgning er blevet shortlistet til bedømmelse.
Ved bedømmelsen af ansøgninger vil der blive lagt vægt på:
Ansættelsesudvalget udvælger efter bedømmelsen de ansøgere, der indkaldes til samtaler og vi forventer at afholde samtaler 25. oktober og 4. november 2026. Vi afholder eventuelle 2. samtaler den 12. november 2026.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår vil ske efter protokollat om ph.d.-stipendiater i Cirkulære om overenskomst for akademikere i staten (retsinformation.dk)
For ikke-dansktalende kandidater forventes en tilegnelse af det danske sprog på brugerniveau inden for en treårig horisont for at kunne bidrage til forskningslaboratoriernes eksterne netværk og samarbejder.
Yderligere oplysninger
Eventuelle spørgsmål om stillingerne kan rettes til leder af Ph.d.-skolen professor MSO Claus Peder Pedersen på < email deleted for security reasons > / +45 8936 0227.
Vær opmærksom på at skolens ansatte afholder ferie i løbet af juli måned.
Vores ambition
De globale forandringer verden står midt i kræver handling. På Arkitektskolen Aarhus uddanner og udvikler vi arkitekter, der tager ansvar for fremtidens landskaber, byer og bygninger.
Vi arbejder for en arkitektur, der er både smuk og ansvarlig - hvor æstetik og etik går hånd i hånd. Med forestillingsevnen som drivkraft styrker vi håbet, gentænker arkitekturens praksis og forbinder tid og sted gennem transformation.
I stærke, flerstemmige fællesskaber samarbejder vi på tværs af fagligheder for at udforske arkitekturens spændvidde og uddanne arkitekter, der tager vare på klimaet, naturen og mennesket - og som bidrager aktivt til samfundets udvikling.
Fælles om en smuk og ansvarlig arkitektur
Læs mere om skolen på aarch.dk

- Planlægge og udføre et ph.d.-forskningsprojekt og udforme en ph.d.-afhandling.
- Forfatte og medforfatte videnskabelige artikler og anden akademisk formidling tilknyttet ph.d.-forskningsprojektet.
- Deltage i og gennemføre ph.d.-kurser i overensstemmelse med ph.d.-uddannelsen.
- Deltage i og være med-organisator af workshops, seminarer og konferencer.
- Undervise på skolens uddannelser i emner, der relaterer sig til ph.d.-projektet og forskningslaboratoriernes vidensområder.
- Gennemføre et ophold ved en forskningsinstitution i udlandet af en varighed på mindst to måneder.
- Deltage aktivt i det akademiske og sociale liv på Ph.d.-skolen og på Arkitektskolen Aarhus.
På Arkitektskolen Aarhus kan vi tilbyde et kreativt og innovativt forsknings- og undervisningsmiljø, som også ph.d.-studerende bidrager aktivt til.
Vi flyttede i 2021 ind i Danmarks første nybyggede arkitektskole i hjertet af Aarhus med stærkt udvidede værkstedsfaciliteter og med en åben struktur, der appellerer til samarbejde på kryds og tværs af skolens mange fagmiljøer. Se faciliteterne her.
Med den nye bygning er skolen blevet en mere integreret del af byen og det omkringliggende område, som nu udgør et kreativt og socialt engagerende miljø. Et miljø, hvor morgendagens arkitektur bliver skabt i samarbejde med arkitektvirksomheder og byggebranchens andre aktører, iværksættere, kommune, byens borgere og samarbejdspartnere fra hele verden. Som en skandinavisk institution har vi en lang tradition for at dyrke en lokal tilgang til arkitekturen. Denne tradition er samtidig vores afsæt for et stærkt internationalt fokus.
Som ansat på Arkitektskolen Aarhus får du mulighed for at arbejde sammen med mennesker i forskellige aldersgrupper fra mange forskellige kulturer. Vi arbejder sammen på kryds og tværs, og vi spiller alle en vigtig rolle og har derfor en stemme uanset stilling. Vi tror på, at vi med gensidig anerkendelse og fokus på samarbejde kan skabe de bedste rammer for en attraktiv og levende arbejdsplads.
Vi ønsker stillingerne besat fra den 1. december 2026 eller hurtigst muligt derefter.
Ansøgning
Arkitektskolen Aarhus søger ph.d.-studerende med relevant akademisk baggrund på kandidatniveau.
Du skal uploade en ansøgning, som indeholder en projektbeskrivelse, der relaterer sig til et af projekternes emneområde. Projektbeskrivelsen skal indeholde en fagligt motiveret emnebeskrivelse og problemformulering, overvejelser om projektets teoretiske og metodiske tilgang samt overvejelser om forskningens forventede resultater. Ansøgningens samlede længde må ikke overskride seks A4-sider.
Desuden skal du uploade følgende dokumenter som pdf-filer:
- Kopi af beviser for beståede eksamener på kandidatniveau.
- CV indeholdende en publikationsliste, hvis relevant.
- Portfolio (max. 20 MB).
Arkitektskolen Aarhus er en alsidig arbejdsplads med plads til forskellighed, og vi opfordrer alle interesserede ansøgere med de relevante kvalifikationer til at søge stillingerne.
Bemærk venligst, at stillingerne bliver slået op og vil blive besat i overensstemmelse med forskningsministeriets Bekendtgørelse af 12. april 2019 om ansættelse af kunstnerisk og videnskabeligt personale ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område
Shortlisting
Arkitektskolen benytter sig af shortlisting. Shortlisting betyder, at kun de ansøgere, der ud fra en samlet vurdering bedst matcher arkitektskolens behov, sendes videre til en faglig bedømmelse. Sorteringen sker i henhold til opslagets formelle og faglige krav til ansøgerne. Alle ansøgere vil blive informeret om, hvorvidt deres ansøgning er blevet shortlistet til bedømmelse.
Ved bedømmelsen af ansøgninger vil der blive lagt vægt på:
- At ansøgere har en adgangsgivende eksamen på kandidatniveau
- At projektbeskrivelsen bygger på en tydelig og relevant idé til, hvordan det valgte emneområde kan udforskes med udgangspunkt i en dansk kontekst.
- At det foreslåede forskningsprojekt kan supplere og understøttes af igangværende forskning på forskningslaboratorium 2.
- At det foreslåede projekt kan udvikles til et afgrænset og gennemførligt forskningsprojekt inden for rammerne af arkitektskolens treårige ph.d.-uddannelse.
- Om ansøgerens CV, publikationsliste og portfolio dokumenterer relevante erfaringer, der kan understøtte et ph.d.-studie med det foreslåede emneområde. Det er dog ikke et krav at kunne dokumentere erfaringer for at ansøge.