
PwC Denmark
Together we succeed…
Kom og vær med, når PwC åbner dørene til dette års Graduate Lounge
.jpg&w=1920&q=75)
Er du nysgerrig på, hvad det vil sige at være en del af et af PwC's graduateprogrammer? Så kom med, når vi inviterer til en spændende, lærerig og uformel aften, hvor du får indsigt i, hvad vores graduateprogrammer inden for revision, skat og rådgivning tilbyder.
Datoer | Tilmeldingsfrist |
1. oktober i Aarhus 10. oktober i Hellerup | 25. september (Aarhus) 29. september (Hellerup) |
Til vores Graduate Lounge i Aarhus og Hellerup får du mulighed for at netværke med både nuværende og tidligere graduates fra vores seks programmer. Du får indblik i vores hverdag i PwC og bliver klogere på, hvilket karrierespor, der matcher din faglige baggrund og interesser. Glæd dig til en aften fyldt med lækre mocktails og et væld af forskellige retter, som du kan nyde, mens du netværker.
Som noget særligt i år, vil der være en fotostand, hvor du kan få taget et knivskarpt portrætbillede af en dygtig fotograf, så du har et professionelt billede, du kan bruge i dit CV, på LinkedIn eller i andre professionelle sammenhænge.
Derudover kan du se frem til, at vores egne gode PwC’ere indtager scenen, og giver dig indblik i, hvordan de er med til at løse væsentlige problemstillinger.
Graduate Lounge giver dig afklaring på, hvad dagligdagen i PwC indebærer, samt hvilket program, der passer til netop dine interesser og kompetencer. Fælles for vores programmer er, at du bliver en del af et stærkt fællesskab, som sikrer dig en naturlig overgang fra studielivet til en hverdag som konsulent i et af Danmarks største konsulenthuse.
Arrangementet er for dig, der er i gang med din kandidatuddannelse eller er i slutningen af din bachelor. Vi har et begrænset antal pladser, og du kan forvente at høre, om du har fået en plads senest en uge før arrangementet.
Vi glæder os til at se dig til en sjov og lærerig aften!
Program
17:00 | Ankomst hos PwC |
18:00 | Kick-off fra scenen |
18:10 | Oplæg og cases |
19:00 | Lounge og madoplevelse |
21.00 | Tak for i dag |
Tilmeld dig PwC's Graduate Lounge på nedenstående link.